DPU

Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Når forskning skal gøre en forskel i praksis

Stig Broström

Stig Broström er professor ved Institut for uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, hvor han leder forskningsenheden Barndom, Læring og Didaktik. Han har været med til at udforme masteruddannelsen i dagtilbuds- og indskolingsdidaktik og er en af de forskere, man møder på uddannelsen.  

Den nye masteruddannelse i dagtilbuds- og indskolingsdidaktik henvender sig til en bred vifte af personer, der arbejder inden for dagtilbuds- og indskolingsområdet. Lektor Stig Broström siger:

”Uddannelsen er kort fortalt for dem, der har ambitioner på egne og på deres fags vegne. Folk, der vil udvikle deres faglighed og med ny viden i bagagen være med til at inspirere og udvikle praksis i dagtilbud og indskoling.”

Et springbræt

Konkret henvender den forskningsbaserede uddannelse sig til pædagoger, som arbejder i vuggestue, børnehave, SFO, fritidshjem eller indskoling. Dertil kommer børnehaveledere og lærere, der står for indskolingen og de mange pædagogiske konsulenter, der på forskellig vis arbejder med området.

Stig Broström ser uddannelsen som et oplagt springbræt for den, der søger nye udfordringer. 

”Man bliver godt klædt på, hvis man som pædagog eller lærer har mod på at varetage nye funktioner og lederopgaver inden for sit felt - eller hvis man ligefrem har lyst til at tage springet og skifte branche og begynde at arbejde som konsulent eller lignende.” 

Samtidig er det vigtigt at slå fast, at masteruddannelsen i dagtilbuds- og indskolingsdidaktik er en professionsrettet uddannelse.

”Det er en uddannelse, der skal bruges i praksis. På den måde er det ikke en uddannelse, der lægger op til, at folk skal uddanne sig ud af deres profession. De skal blive bedre til deres profession. Og det tror jeg, vi vil se meget mere af inden for den pædagogiske profession; at pædagoger videreuddanner sig, men fortsætter i deres arbejde som pædagog på ’gulvet’. For med de mange nye udfordringer, som dagtilbud og indskoling står overfor, er det helt nødvendigt, at den enkelte pædagog får mere uddannelse og faglig udvikling at trække på i sit daglige arbejde”, siger Stig Broström.

Svar på udfordringer

Han peger bl.a. på det øgede fokus på undervisning, læreplaner og test, der har sat sig igennem de seneste år, som en væsentlig udfordring. Han siger: 

”Det stiller nogle nye rammer og krav til det pædagogiske arbejde, som kan være sværere at håndtere. Test for eksempel. Det er ikke nødvendigvis dårligt med test, men det kan meget nemt blive opfattet som endnu en opgave, pædagogerne bliver pålagt i en i forvejen travl hverdag og kan føre til en uheldig indsnævring af pædagogikken, hvis ikke de bliver brugt rigtigt. Her kan uddannelsen bidrage med praktiske redskaber og nye perspektiver på test, der giver den enkelte pædagog mulighed for at reflektere over, hvordan de i netop deres institution kan gøre bedst brug af test.”

Voksentid

Stig Broström nævner en anden udfordring, som den aktuelle forskning har sat fokus på, nemlig vigtigheden af relationen mellem børn og pædagoger. Det er langt fra i alle institutioner, at børnene får nok ’voksentid’ – og det lider særligt de mindste børn under.

”Det er tiden sammen med voksne, de små børn lever og udvikler sig af. Derfor står mange institutioner med en stor organisatorisk udfordring, der handler om at få skabt rammer, der muliggør at pædagogerne kan bruge mere tid sammen med det enkelte barn. Men det kræver, at man kan analysere og organisere egen praksis på nye måder, og det er ikke alle institutioner, der har redskaberne til det.”  

Tre skridts afstand

Netop evnen til at analysere og reflektere over egen praksis fremhæver Stig Broström som én af de helt store gevinster ved uddannelsen. 

”Når man som de fleste, der arbejder i de her brancher, har en meget travl hverdag, risikerer man nemt at blive fanget i sine daglige vaner. Man gør, som man gjorde i går – uden virkelig at analysere, hvad der fungerer og hvad der ikke fungerer så godt og ikke mindst hvordan det måske kunne gøres bedre. Den slags overvejelser kræver, at man har tre skridts afstand til egen praksis. At man kan se tingene lidt ude fra. Vores masteruddannelse kan netop give de tre skridts afstand.” 

Stig Broström forklarer, hvordan man på uddannelsen både bliver præsenteret for den nyeste forskning, de vigtigste teorier og begreber indenfor den pædagogiske forskning og ikke mindst lærer at bruge det i praksis.

”Det handler om at få trukket viden og forskning ind i praksis. Men det skal ikke bare være citater fra forskningen. Forskningen skal reflekteres og tilegnes af den enkelte, så forskningen kan gøre en forskel i praksis. Det er netop dét en master giver mulighed for. Den viden, man præsenteres for under uddannelsen bliver bearbejdet aktivt i studiegrupper, i diskussioner og på seminarer og sættes på den måde hele tiden i forhold til den dagligdag og de konkrete problemstillinger og erfaringer, som de studerende har med sig. På den måde bliver forskningen personliggjort – og brugbar. Det er det helt afgørende.” 

Blinde passagerer

Stig Broström fortæller, hvordan studiet befinder sig i krydsfeltet mellem barndomspædagogik og barndomssociologi – og det er vigtigt at have begge perspektiver med. 

”Barndomspædagogikken er meget didaktisk orienteret. Dvs. den udvikler metoder og redskaber til, hvordan pædagoger og lærere kan blive bedre til at gøre det, de gør. Men det kan ikke være gjort med det, for hvad med spørgsmålet om, hvad det overhovedet er, vi som samfund vil have, at pædagoger og lærere skal gøre?”

Det spørgsmål reflekterer barndomssociologien over og det mener Stig Broström også, at pædagoger og lærere skal kunne.

”Pædagoger og lærere skal forholde sig til de store samfundsmæssige forhold og udviklingstendenser, som dagtilbuds- og indskolingsområdet indgår i. Ellers risikerer de at blive blinde passagerer på en pædagogisk vogn, som kører af sig selv. Det skal være pædagoger og lærere, der styrer egen praksis, men det kræver, at de kan forholde sig til de overordnede politiske og strukturelle forudsætninger.” 

Ikke en gratis tur i karrusellen

Stig Broström gør opmærksom på, at en masteruddannelse er et krævende studie. 

”Man skal være indstillet på, at det er et målrettet fuldtidsstudie. Det er ikke en gratis tur i karrusellen. Der skal investeres både tid og kræfter og læses meget. Også læsning af bøger og tekster på fremmedsprog og nogle gange også på et højere fagligt niveau end de fleste har været vant til fra deres tidligere uddannelser.” 

Stig Broström understreger samtidig, at man som studerende ikke er overladt til sig selv, når det kommer til opgaven med at forstå det meget læsestof. Teksterne fremlægges og diskuteres så forståelsen sker i dialog med både medstuderende og undervisere, ligesom der også etableres faste studiegrupper, så de studerende har en fast base at støtte sig til og udveksle erfaringer med. 

De praktiske erfaringer skal i spil

Personligt glæder Stig Broström sig meget til at skulle undervise på den nye masteruddannelse.

”Det er en meget spændende mulighed men også en udfordring for os undervisere. Det er jo ikke novicer, vi skal undervise. Det er derimod de bedste praktikere, de mest ambitiøse og reflekterede personer med masser af erfaringer, der sætter sig på skolebænken. Det giver mulighed for nogle meget produktive møder og udvekslinger mellem forskere og praktikere til gavn for alle parter. Men det er også en didaktisk udfordring, der betyder, at vi som undervisere ikke bare kan holde forelæsninger og lave skrivebordsundervisning. Vi må byde på en bred vifte af undervisningsformer, der på forskellig vis inddrager og sætter de studerendes erfaringer og perspektiver i spil.” 

Og når det lykkedes, kan det skabe helt ny viden, fortæller Stig Broström:

”Som forskere har vi jo ikke altid gjort os de afgørende didaktiske og metodiske overvejelser over, hvordan vores forskningsresultater kan omsættes i praksis. Dér har de masterstuderende nogle helt uomgængelige kompetencer og erfaringer at bidrage med, så vi tilsammen kan skabe helt ny viden på det pædagogiske felt.”