Peter Schantz er forstander på Produktionsskolen k-u-b-a i København. Oprindelig er han konservatorieuddannet musikpædagog og er som så mange andre blevet leder uden egentlig at være uddannet til det.  I skolen og i den pædagogiske verden er der nemlig tradition for, at lederne er fagledere.

"Ledere er nok den største ufaglærte faggruppe, der findes! Man gør en god pædagog eller lærer til leder for andre, men det gør ham ikke nødvendigvis til en god leder. Det kan ende med, at man mister en god lærer og får en dårlig leder! Derfor er solid lederuddannelse og optræning af analytiske evner afgørende, ligesom ledere har brug for helt konkrete værktøjer til at lede personalet. Ikke for at få dem til at gå i takt, men i samme retning.  Jeg synes, at masteren giver mig de rigtige værktøjer, både praktiske og teoretiske.  Det tjener kun til samfundets bedste, at dets ledere er toptunede", siger han.

Efter nogle år som musiker og musikunderviser kom han til at arbejde med administration af musikundervisning. Ad lange snirklede veje blev han forstander på en produktionsskole - en skoleform for unge, der ikke er kommet videre efter folkeskolen eller faldet fra en ungdomsuddannelse.

"Jeg var med til at starte skolen. Vi har bl.a. kreative fag som musik og teater, der er gode til at fange unge skoletrætte med. Det er fag de kan få den succes i, som de måske ikke har oplevet i matematik, dansk og mere traditionelle skolefag. På den måde "træner" vi dem i at gå i skole, lader dem opleve et positivt møde med læring og giver dem på den måde  lyst til at gå videre med uddannelse", siger han.

Før han blev leder på en produktionsskole, havde han været leder i andre sammenhænge. For nogle år siden tog han derfor en diplomuddannelse i ledelse fra en professionshøjskole. Det var dog ikke nok for Peter Schantz. Ud fra devisen: 'Viden er godt, mere viden er bedre' søgte han ind på masteruddannelsen i Ledelse af uddannelsesinstitutioner for at blive yderligere opkvalificeret.  Det begyndte han på i februar 2010.

"Jeg havde ellers svoret, mens jeg læste diplom, at nu kunne det være nok med efteruddannelse. Det tog for meget tid fra familien og andet. I stedet kom jeg hurtigt i gang igen. Måske var der en smule panik over det: jeg ville være færdig inden jeg blev 50", siger han.

Positivt overrasket

Fra første dag var Peter Schantz positivt overrasket over undervisningen på masteruddannelsen.

"Sammenligner jeg med min diplomuddannelse, er det teoretiske niveau på masteren højere, men den er samtidig lettere forståelig. Underviserne giver sig tid til at gå i dybden, nogle af dem er nærmest formidable til at formidle det tunge stof, så man føler man er med. De er gode til at få en dialog i gang med os og relatere det til praksis, så man ikke føler man er dum eller ikke har forstået det korrekt", siger han.

Blandt Peter Schantz' 30 medstuderende finder man mange skoleledere og souschefer fra grund- og folkeskolen, men der er også folk fra det kommunale embedsværk. Og de har allerede åbnet Peter Schantz' øjne for, hvad masteren også kan bruges til.

"Det giver en god indsigt i hvordan sammenhængene ses og tolkes i den verden. Det kan man altid  bruge, og hvem ved hvor man ender engang", siger han.

Karriereskiftet er dog fremtidsmusik. Lige nu skal udbyttet af masteruddannelsen måles på, om det styrker Peter Schantz' arbejde som skoleleder.

"Uddannelsen sætter mig i stand til ud fra en teoretisk viden at se dybere ind i de forhold, der styrer min hverdag, og det politiske og administrative grundlag, jeg skal lede min skole ud fra. Jeg er ikke så naiv, at jeg tror politikerne træffer deres beslutninger ud fra de teorier, vi lærer om, men det får mig alligevel til at se nogle nye sammenhænge. Jeg får lettere ved at gennemskue tingene, ligesom jeg bedre kan forklare dem for mit personale og formidle de politiske beslutninger", siger han.

Evnen til at se og forstå sammenhænge gør også, at man personligt bliver en bedre leder, mener Peter Schantz.

"Man fremstår mere sikker som leder, når man kan gennemskue sammenhænge, som guderne skal vide sjældent virker logiske. Hvor jeg før havde en vis berøringsangst over for politikere eller ministeriet, har jeg gennem viden og indsigt fået så meget selvtillid, at jeg ikke har problemer med fx at ringe til en embedsmand og stille kritiske spørgsmål til, hvad de mener og hvorfor vi skal gøre sådan", siger han.

Fanget af teksterne

Op til modulerne læser de studerende en række tekster. Og hvis man ikke forstår dem der, så gør man det i hvert fald, når de er blevet gennemgået, mener Peter Schantz.

"Underviserne er gode til at forholde sig til det vi har læst. Der bliver trukket paralleller, men de er hele tiden tro mod teksterne".

Peter Schantz bor i København, og dagene med undervisning ligner almindelige arbejdsdage: Han tager af sted om morgenen og kommer hjem om eftermiddagen. Samværet med de studerende ligner samværet med kolleger på arbejdspladsen: Man snakker sammen i løbet af dagen og spiser sammen og går så hver til sit. Nogen knytter sig dog mere til hinanden.

"Det er fx dem, der kommer fra Bornholm og Norge, som skal overnatte her. Men vi har det alle godt med hinanden og har hurtigt fundet ind til hinanden og fået en god stemning på holdet, hvilket de to gennemgående undervisere og koordinatorer har bidraget aktivt til og derfor har en stor del af æren for", fortæller Peter Schantz.

Det kan godt være hårdt både at passe sit arbejde og være væk 3-4 dage ad gangen i forbindelse med undervisningen, mener han.

"På den anden side er presset med at få læst til tiden ikke så stort, når der går en måned mellem de enkelte undervisningsgange. Det gør ikke noget, hvis man springer en weekend over - man kan jo bare læse noget ekstra senere. Det er mere overkommeligt for mig end fx at gå til undervisning en gang om ugen. Jeg når også noget af alt det andet, jeg gerne vil og skal ved siden af - selvom jeg måske ikke får dyrket helt så meget motion", siger Peter Schantz.

Så snart et modul er slut, begynder han at læse til det næste.

"Jeg har altid noget fra studiet i min taske, så jeg kan sætte mig ned en halv time og læse fx i frokostpausen. Da jeg læste diplom, forsøgte jeg ofte at læse materiale til undervisningen om aftenen, men faldt i søvn. Nu kan jeg sagtens ligge og læse om aftenen. Det har nok noget at gøre med, at mine børn er blevet ældre og mere selvkørende. Men også, at jeg er virkelig fanget af de tekster, vi læser på masteren", siger Peter Schantz.

Ungepakken udfordrer

Behovet for at kunne forklare og formidle skolepolitiske beslutninger til sine medarbejdere meldte sig fx, da regeringen i efteråret 2009 fremlagde sin "Ungepakke", der skal få flere unge i arbejde og uddannelse. Ungepakken harmonerer ifølge Peter Schantz dårligt med produktionsskolens særlige pædagogik, der bygger på motivation og prøver at få unge, der synes der har været pisk nok i deres liv, til at finde lysten til at gå i skole.

"Vores skoleform bliver fanget i Ungepakken, der handler meget om pligt og ansvar og 'du skal'. Ungepakken er lavet i den bedste mening, men virker styret oven fra. Jeg kommer til at skulle leve med den og få mine lærere til at agere under den. Men allerede nu kan jeg nemmere formidle et sådant tiltag til mine lærere, fordi jeg har fået redskaberne til at analysere og se sammenhænge. Det er en god fornemmelse at kunne cykle hjem fra arbejde og sige til sig selv: det gjorde du godt!", siger Peter Schantz.