DPU

Studiemiljø ved DPU

En uddannelse ved DPU er ikke en pakkeløsning.
Du har gode muligheder for selv at præge uddannelsen, så den passer til dine behov og interesser.

Uddannelser i både Aarhus og København

Du kan studere på DPU i både Aarhus og i København (Emdrup).

DPU udbyder en bacheloruddannelse i uddannelsesvidenskab og en bred vifte af både kandidatuddannelser og masteruddannelser.

På kandidatuddannelserne møder du både universitetsbachelorer og professionsbachelorer med erfaringer fra et praktisk arbejdsliv inden for pædagogik og undervisning som studiekammerater.

Campus Aarhus

Uddannelser udbudt i Aarhus

DPU i Aarhus er en del af Campus Aarhus. Undervisning på instituttets uddannelser foregår på en lang række af universitetets lokaliteter, herunder i instituttets lokaler på Trøjborg. Trøjborg danner rammen om studiemiljøet for DPU's studerende i Aarhus, og det er også her, du finder institutsekretariatet samt forskere og undervisere tilknyttet instituttet.

Campus Aarhus
Niels Juels Gade 84
bygning 2110
8200 Aarhus N
E: aarhus@dpu.dk

Campus Emdrup (København)

Uddannelser udbudt i Emdrup

Den københavnske del af DPU ligger på Campus Emdrup, nord for København. Campus Emdrup rummer undervisningslokaler, nyligt moderniserede studenterfaciliteter og en afdeling af AU Library. Det er også her, du kan møde en række af instituttets forskere og undervisere, institutsekretariatet og institutledelsen. Der er gode bus- og togforbindelser til campus.

Campus Emdrup
Tuborgvej 164
2400 København NV
T: 8715 0000 (Aarhus Universitets hovednummer)
E: edu@au.dk