DPU

Aarhus Universitets segl

Baggrund

Baggrund

Forsøgsordningen med undervisningsassistenter i Danmark er delvist sat i gang efter udenlandsk forbillede, men i forbindelse med lokalt dansk udviklingsarbejde omkring "helhedsskole" og "heldagsskole" har man faktisk i mange år eksperimenteret med en integreret brug af pædagoger (og pædagogmedhjælpere) i skolens hverdag. Enkelte af de nye danske ua-forsøg bygger direkte videre på disse ældre erfaringer. Dette er fx tilfældet i Kerteminde kommune.

Undervisningsassistentordningen i Finland
Undervisningsassistentordninger i fx Finland har vist sig at medvirke til, at lærerne bedre kan koncentrere sig om "kerneydelserne", nemlig at undervise og lede klassen, dvs. med assistenten tyder det på at det er lettere at gennemføre undervisningen, skabe ro og engagement og bedre være i stand til at undervisningsdifferentiere. Håndtering af de opgaver har overordentlig stor betydning for både elevernes læring og lærernes arbejdsglæde.  Men hvorfor kommer ordningen nu? Er det pga besparelser? Nej, både udenlandske og danske erfaringer peger, som førnævnte, på en række pædagogiske begrundelser for anvendelse af ua'er i skolen. Dertil kommer en række samfundsændringer, som har betydning også for lærergerningen.

En assistent kan klare de praktiske opgaver
I de senere år er lærejobbet blevet mere komplekst og omfattende. Der er fx flere og flere praktiske forhold, læreren skal tage sig af. Eleverne er længere tid i institutionerne og i den forbindelse trænger en række opdragelsesmæssige og praktiske opgaver sig på: "Oliver og Emma skal ikke i SFO i dag, men tager selv direkte i svømmehal efter skoletid. Vil du give besked til SFO og sørge for at de husker deres svømmetøj, når de forlader klassen?" kan en besked lyde fra en forældre, der afleverer sin elev i 3.kl. om morgenen til klasselæreren.  Oveni i det har ny teknologi som mobiltelefoner, internet og whiteboards fundet vej til den daglige undervisning i grundskolen. Men jo mere teknologi i skolen, jo mere udstyr, der løbende skal vedligeholdes og ajourføres. Hvem skal lige tage sig af det? Hvis ikke udstyret virker, kan det give enorme frustrationer. Mens læreren står og fumler med teknikken, begynder eleverne måske at lave ballade  - eller keder sig bare godt og grundigt. Det er, når undervisningen foregår, at eleverne lærer mest. Det er både logisk og betryggende, men det betyder også, at der helst skal gå mindst mulig tid med alle mulige praktiske gøremål. Selv om udstyret faktisk virker, kan der godt gå lang tid med at få det hele startet. Hvorfor ikke lade en assistent klare det for læreren? 

Mere ro i klassen
Udover at hjælpe til med IT og AV, kan en assistent have stor betydning, hvis der er elever, der er urolige og ikke kan sidde stille i klassen - og let kommer i konflikt med andre. Andre elever har stor gavn af at få hjælp til at finde tingene frem fra tasken, når timen starter. Når assistenten gør det, kommer der mere ro i timen og mere tid til, at læreren kan koncentrere sig om at undervise og ikke bruge så meget tid på dem, der forstyrrer.  Forskningen viser at målrettet undervisning og dygtig klasseledelse er væsentlige i forhold til elevernes faglige og sociale læring. Men klasseledelse kan være vanskeligt i store klasser med mange urolige elever ? her kan assistentens bidrag være uundværligt.  

Tre modeller for undervisningsassistenter
I forbindelse med ua-forsøgene, gøres der i Danmark brug af tre forskellige modeller. Den første er assistenter, der er ufaglærte. Det kan fx, som før nævnt, dreje sig om pædagogmedhjælpere, klubmedarbejdere og andre, der på anden vis har arbejdet meget med børn og unge, fx i idrætsforeninger. De har ofte nogle kompetencer, som betyder, at de kan byde ind med noget andet end læreren. De har måske ikke (endnu) papir på en uddannelse inden for området, men de har ofte en masse livs- og erhverserfaring, som kan bruges i arbejdet på skolen. Selvfølgelig skal man ikke bare hive folk ind fra gaden. En grundig personaleudvælgelse er vigtig.

En anden model er SFO-pædagoger. Modellen har den fordel, at eleverne i de yngste klasser ser den samme voksne hele dagen. Til gengæld kan den give nogle uafklarede rollefordelinger. Pædagoger og lærere har begge fagligheder, som de gerne vil have i spil. Fagligheder som er væsentlige for elevers læring. I forhold til undervisningsassistenter viser de inden- og udenlandske forsøg, at en klar rollefordeling er vigtig. 

Den tredje model er brugen af lærerstuderende, der lægger et femte år på deres uddannelse, som bliver en slags praktikår.

Endelige resultater i efteråret 2011
Meget tyder på at alle tre ordninger indtil videre får gode vurderinger derude i praksis.  Men vi må som sagt vente til efteråret 2011 med de endelige resultater fra den landsdækkende evaluering.

Måske kan undervisningsassistenter ende med at være en blivende ordning, som kan fremme elevers læring og trivsel, øge lærernes arbejdsglæde og mindske specialundervisningen. Men det sker ikke pr. automatik. Meget tyder på, at en forudsætning er, at der sikres en klar arbejdsdeling og et godt samarbejde mellem skolens forskellige personalegrupper.