I mange danske kommuner bliver det sværere og sværere for skolerne at rekruttere nye lærere, og i nogle kommuner er op mod hver femte underviser i folkeskolen ikke læreruddannet. Samtidig falder antallet af ansøgere til læreruddannelsen - og senest har det rekordlave kvote 2-ansøgertal i foråret 2022 vakt bekymring både hos politikere og i uddannelsesverdenen.

Det er baggrunden for den nye forskningsoversigt ’Lærere, der bliver i professionen’ i e-bogsserien ’Pædagogisk indblik’ fra DPU, Aarhus Universitet.

”Folkeskolen er vores eneste fælles, kulturbærende institution og det grundlag, vi sender vores børn og unge videre ud i livet med. Derfor er det afgørende at sikre god kvalitet i skolen, og en af de vigtigste måder at gøre det på er at sørge for, at alle børn bliver undervist af uddannede lærere. På mange skoler er det i dag ikke muligt.  Det er et problem, der ikke ser ud til at forsvinde af sig selv, men som vi kommer til at beskæftige os med i en årrække og er nødt til at gøre noget ved i et samarbejde mellem kommunale forvaltninger, politikere, skoler, forskere og læreruddannelser,” siger Helle Plauborg, lektor ved DPU, Aarhus Universitet.

Fokus på dem, der bliver – i stedet for årsager til frafald

Hun har sammen med DPU-forskerne Clemens Wieser, Per Fibæk Laursen og Karen Bjerg Petersen udarbejdet den nye forskningsoversigt, der fokuserer på lærere, der bliver i professionen, med afsæt i spørgsmål som: Hvad værdsætter lærere i jobbet, hvad har betydning for, at de lærere, der faktisk bliver i professionen, vælger at blive, og hvad kan skolerne gøre for at fastholde lærere.

”Vi har i en årrække diskuteret, hvorfor lærere forlader professionen, men vi har ikke haft en tilsvarende opmærksomhed på grundene til, at lærere – og det er jo trods alt de fleste - faktisk bliver i jobbet som lærer,” siger Helle Plauborg.

Forskningen på området beskæftiger sig da også især med frafald og spørgsmålet om, hvorfor lærere fravælger lærergerningen.

”I vores forskningsoversigt vender vi blikket 180 grader og ser i stedet på den forskning, der beskæftiger sig med de lærere, der bliver. I et udviklingsperspektiv er det nemlig mere interessant at fokusere på, hvad lærere faktisk værdsætter i arbejdet, og hvad der virker fastholdende, end hvad deres grunde er til at fravælge professionen. Man kan nemlig ikke - for at citere et af de studier, vi gennemgår – ”formulere strategier for fastholdelse med udgangspunkt i årsager til frafald ved blot at vende fortegnene”,” siger Helle Plauborg og tilføjer:

”Vi skal selvfølgelig ikke fastholde alle lærere for enhver pris, hvis lærerjobbet ikke er det rette for dem. Spørgsmålet er derfor måske snarere: Hvad kan vi gøre for at forhindre, at dygtige og engagerede lærere forlader lærerjobbet af de forkerte grunde?”

Godt i gang med lærerstartsforløb og mentorer

Lærerstartsforløb, herunder ikke mindst mentorordninger, for nyuddannede eller nyansatte lærere dominerer i forskningens bud på, hvad der kan fastholde lærere, mens andre studier betoner, hvordan lærere kan have stor glæde af at arbejde i par og derfor anbefaler co-teaching. Begge dele kan medvirke til at lette presset fra de undervisningskrav, der kan virke overvældende for nyuddannede lærere.

”Støtte og feedback fra mentorer ser ud til at have stor positiv betydning ift. de problemer, nyuddannede lærere ofte kan opleve at stå alene med, når de skal håndtere vanskelige undervisningssituationer og uventede dilemmaer, som fx når de har forberedt faglige aktiviteter, der måske er for svære for nogle af eleverne, eller som andre af eleverne ikke ønsker at deltage i. Det er problemer, der ofte er relateret til klasseledelse, hvor nye lærere kan opleve, at deres ønske om at gøre noget godt for eleverne står i kontrast til den måde, eleverne agerer på i undervisningen,” siger Helle Plauborg.

Skal lærerstartsforløb virke fastholdende, er det dog vigtigt, at de ikke har fokus på at korrigere de nyuddannedes praksis, men tværtimod ser denne praksis som et reelt bidrag, der kan gøre en positiv forskel for skolen.

En støttende skolekultur

Forskningsoversigten peger på, at en støttende skolekultur og professionel autonomi er vigtige for at fastholde lærere i jobbet.

”Det kan medvirke til at fastholde lærere, hvis de oplever, at de har frihed til at præge det, der foregår i klasserummet. Samtidig kan skoleledelsen gøre en forskel ved at skabe en kultur, der er præget af samarbejde i teams, og ved at sætte retning for skolens tilgang til undervisning og læring gennem tydelige mål og forventninger,” siger Helle Plauborg.

En støttende skolekultur er også kendetegnet ved, at det lykkes at skabe et sammenfald mellem den enkelte lærers individuelle professionelle værdier og skolens værdier og formål og at skabe tætte kollegiale relationer, hvor lærerne kan dele erfaringer og relatere dem til deres professionelle værdier.  

Nyuddannede lærere med idealistiske forestillinger om lærergerningen vil ofte slå sig på virkeligheden i skolerne.

”For rigtig mange lærere er ønsket om at gøre en positiv forskel for børn en af de allervæsentligste grunde til, at de søgte ind på læreruddannelsen. Når de starter i lærerprofessionen, bliver det for mange en udfordring at få bearbejdet idealismen og udvikle en tilgang til jobbet, som både er forenelig med deres egne værdier og de rammer og betingelser, der nu engang er for arbejdet. Fx at det kan være svært at have blik for alle børn, når der er 28 elever i klassen, eller når ønsket om at gøre en positiv forskel karambolerer med, at det ikke er alle børnene, der tager del i det, der skulle gøre den positive forskel,” siger Helle Plauborg.

Eleverne er den største glæde

I en dansk undersøgelse svarer 80% af lærerne, at samværet med eleverne udgør den primære glæde ved jobbet. 57% svarer samværet med kollegerne, mens 10% og 9% svarer henholdsvis skoleledelse og forældre.

Også glæden ved at undervise og muligheden for at dyrke en interesse for bestemte fag udgør grunde til, at lærere søger ind i professionen – og bliver i den. Interessen for bestemte fag er især medvirkende til, at lærere med mange års erfaring bliver i professionen, ligesom det at blive anerkendt for sit arbejde er vigtigt gennem hele karriereren - og ikke kun for de nyuddannede.

”Det går igen på tværs af studierne, at det er samværet med eleverne og ønsket om at gøre noget godt for børn, der vejer allertungest, når lærere bliver i professionen. Og mange af de lærere, der forlader jobbet, ser tilbage på lærerjobbet med en følelse af tab, netop fordi de ikke længere har dette samvær med elever,” siger Helle Plauborg.

”Vi er så privilegerede, at de fleste af vores lærere bliver hængende”

Sammen med forskningsoversigten udgiver DPU en podcast om fastholdelse af lærere. Ud over Helle Plauborg, der fortæller om forskningen på området, møder du skolelederen Malene Nyenstad og lærerne Irene Brøndum og Skafte Herskind fra Hundested Skole. En skole, der er privilegeret i den forstand, at de fleste af de lærere, der ansættes på skolen, ”bliver hængende”, som skolelederen udtrykker det.

I podcasten fortæller de bl.a., hvordan Hundested Skole arbejder med rekruttering og fastholdelse. De to ting hænger nemlig sammen, for en vigtig del af skolens rekrutteringsarbejde handler om, hvordan den får de lærere, den ansætter, til at blive på skolen. Det gør den bl.a. ved, at nyuddannede lærere underviser mindre end erfarne lærere for at få bedre tid til at lande i jobbet. Desuden bliver nye lærere tilknyttet en mentor, de har ekstra samtaler med deres nærmeste leder, og lærergruppen hjælper hinanden til at huske på, hvor vigtigt det er at tage godt imod nye medarbejdere.

For de to lærere betyder forholdet til eleverne ”nærmest det hele”. Hvis relationen til eleverne er positiv, er det fantastisk at være lærer – og når lærerne fx møder elever på gangen, der siger ”hej med smil på”, gør det ganske enkelt dagen bedre. Både Skafte og Irene er erfarne lærere med mere end 30 års lærergerning bag sig. At der altid er ledelsesopbakning til at udvikle sig gennem kurser, videreuddannelse og kollegial sparring er en af grundene til, at de er ”blevet hængende”.