”Københavns Kommune har år efter år oplevet, at der er nogle 9. klasser, der får et meget lavere karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve end de andre klasser på samme skole. Derfor bad kommunen os om at finde ud af, hvad de klasser har til fælles. Man ville gerne blive klogere på, hvad problemet skyldtes,” siger Peter Allerup, der er professor i uddannelsesstatistik på DPU og står bag rapporten ”Hvad betyder klassen?” sammen med André Torre og Vibeke Hetmar.

Forskerne så på de københavnske folkeskolers 9. klassers karakterer ved afgangsprøverne over en femårig periode for at finde hver skoles gennemsnit og tjekkede så, hvor meget de enkelte klasser afveg fra skolens gennemsnit.

”Alle klasser på en skole burde ligge i nærheden af skolens gennemsnit, hvis man skal tro det, man hidtil har antaget, nemlig at skolen som helhed afspejler de socioøkonomiske forhold, der gør sig gældende i det område, børnene kommer fra. Men nogle klasser falder helt udenfor med et meget lavere gennemsnit. Vel at mærke uden at elevernes socioøkonomiske baggrunde afveg fra de andre klassers,” siger André Torre, der er statistiker på DPU.

Forskerne zoomede ind på 9. klasse-årgangen 2009/2010 og sammenkørte og analyserede data fra forskellige undersøgelser, blandt andet den særlige ’PISA København’, der udover de faglige test er udvidet med et afsnit om klassens forhold, og ’Københavnerbarometeret’, der måler elevernes trivsel. Også elevernes køn, socioøkonomiske baggrund og sprog indgik i analyserne.

Lærerfravær og lav disciplin er syndere

Forskerne kan blandt andet konkludere, at det, der karakteriserer de dårligt præsterende klasser, er de lærere, der underviser.

”Forklaringen på de lave præstationer i PISA´s matematikdel i de dårligt præsterende klasser findes i matematiklærerens og fysik/kemilærerens fravær. Jo mere eleverne oplever, at de enten sidder alene, får fri eller har vikar i fagene, des lavere niveau har klassen,” siger André Torre og tilføjer, at den betydning, lærerens fravær har, er signifikant højere, når det gælder tosprogede drenge.

Det lyder måske logisk, at der er en sammenhæng med lærerfravær, men det samme gør sig ikke gældende for dansklærerens fravær, fandt forskerne ud af. I faget dansk er det derimod vigtigt med disciplin i klassen.

Undersøgelsen dokumenterer også, at relationen mellem lærer og elev har indflydelse på elevens faglige niveau: Jo bedre relation, des bedre faglig præstation.

”Konklusionen i vores undersøgelse peger utvetydigt i retning af læreren som faktor. Når en klasse klarer sig dårligere end andre på en skole, bør man derfor vende blikket mod klassens lærere − og i sidste ende skoleledelsen,” siger Peter Allerup.

Giv ikke alle samme medicin

Forskerne håber, at undersøgelsen kan være med til at aflive nogle myter om ’dårlige klasser’.

”Vores undersøgelse sætter spørgsmålstegn ved, om vi bruger vores kræfter rigtigt, når vi fra samfundets side forsøger at forhindre den sociale arv i at slå igennem. Vi giver ofte alle skoler og alle klasser den samme medicin, som om de fejlede det samme,” siger Peter Allerup og nævner lektiecaféerne, der blev indført som led i skolereformen, som eksempel.

”I Danmark har vi endnu ikke knækket koden til, hvordan folkeskolen kan bryde den negative sociale arv, og det har vi heller ikke nogen løsning på. Men vores undersøgelse understreger, at en skole ikke bare er en skole – den består af klasser med forskellige lærere,” siger han.

Hvad det er, der konkret er på spil i klassen, vil en opfølgende kvalitativ undersøgelse, ligeledes fra DPU, Aarhus Universitet, se nærmere på. Resultaterne fra undersøgelsen offentliggøres ultimo 2016.

Kontakt

• Peter N. Allerup
• André Torre

Hent rapporten 

Rapporten ”Hvad betyder klassen?” er skrevet af Peter Allerup, André Torre og Vibeke Hetmar.

Hent rapporten (pdf)