Drop perfekt, og vær en god nok lærer

Asterisk nr. 102 - oktober 2022

Tre DPU forskere har undersøgt, hvad der bekymrer nye lærere mest, når de lander i deres første job i skolen, og på den baggrund har de skrevet bogen 'Overlevelsesguide for nye lærere'. I denne artikel kommer en af forskerne, Kari Kragh Blume Dahl, med konkrete råd til, hvordan vi giver nye lærere en blødere og mere langtidsholdbar landing i skolen.

Lyt til artiklen

Hvis et samfund kunne rynke panden, ville der nok vise sig en dyb, solid panderynke i det modne ansigt, når snakken falder på skolens rekruttering af lærere i fremtiden. Allerede nu mangler der lærere i Danmark. Antallet af ansøgninger til ledige lærerstillinger er ofte få, og skoler oplever, at det er svært at besætte ledige stillinger med uddannede lærere. På læreruddannelserne søger færre unge ind, ligesom der er et ret stort frafald undervejs i studiet. Samtidigt forlader mange af de nyuddannede lærere hurtigt lærerjobbet igen. Vi har med andre ord et samfundsproblem.

Og det samfundsproblem er Kari Kragh Blume Dahl dykket ned i. Hun er ph.d. og lektor i pædagogisk psykologi ved DPU, Aarhus Universitet, og forsker i lærerprofessionen og står sammen med to DPU-kolleger – professor emeritus Per Fibæk Laursen og lektor Bent B. Andresen – bag bogen Overlevelsesguide for nye lærere. Hun siger:

”Lige nu er der gang i en stille, sivende katastrofe. Vi ved, at mange lærerstuderende falder fra uddannelsen, og at flere og flere lærere søger væk fra skolen som arbejdsplads. I værste fald kan vi komme til at mangle en hel generation af lærere. Lærermangel er en bombe under velfærdssamfundet, for skolen er fundamentet for at have en oplyst og veluddannet befolkning, som ikke bare har deres viden fra TikTok og andre sociale medier,” siger hun.

Bogen bygger på en undersøgelse, hvor forskerne er dykket ned i, hvad det især er, der volder de nye lærere problemer, når de træder ind i klasseværelset og på lærerværelset. I bogen kommer de med en række forskningsbaserede bud på, hvordan vi kommer problemerne til livs.

Overlevelsesguiden er, som titlen antyder, målrettet nye lærere – både yngre lærere fra læreruddannelsen og mere erfarne voksne fra fx meritlæreruddannelsen. Derudover er der masser af nyttig viden også til garvede lærere, skoleledere, forvaltningsfolk, politikere og andre i farvandet omkring skolen.

Ny-i-job-mavepuster

Der er blevet sagt og skrevet en del om, hvordan vi sikrer nyuddannede lærere en blødere landing i skolen. Og der er også formuleret mange forklaringer på, hvorfor det kan være svært for nyuddannede lærere at finde fodfæste i jobbet.

Kari Kragh Blume Dahl påpeger, at det ofte bliver fremhævet, at noget af det, der gør overgangen fra læreruddannelsen til lærerjobbet svær, skulle være manglen på såkaldt transfer – altså det at kunne overføre noget, man har lært teoretisk, til handling i praksis. Men den forklaring holder ikke, mener hun.

”I vores undersøgelse spørger vi til, hvad der volder de nye lærere problemer. Og de taler ikke om transfer, og ingen af dem nævner, at de skulle have problemer med at oversætte det, de har lært på uddannelsen, til virkeligheden. De fortæller derimod rigtig meget om mængden af nye opgaver, kompleksiteten af opgaverne og opgaver, der kommer ind oven i hinanden,” forklarer Kari Kragh Blume Dahl.

OVERLEVELSESGUIDE FOR NYE LÆRERE

  • Bogen bygger på en undersøgelse med 35 semistrukturerede kvalitative interviews om, hvad nye lærere oplever som særligt svært.

  • Forskerne har både interviewet nyuddannede lærere, lærerstuderende, lærere som havde vendt skolen ryggen, og lærere, som huskede tilbage på deres første tid i skolen.

  • Bogen bygger også på observationer blandt andet af forældresamarbejde.

  • Forskerne har også talt med skoleledere, lærerkolleger og forældre for at belyse de nye læreres møde med skolen i et bredt perspektiv.

Tre ud af fire sveder over forældre

Som lærerstuderende kommer man i praktik på en skole flere gange i løbet af sit studie. Men selvom man er på en skole i sin praktik, er der en masse nøgleopgaver, som man ikke har berøring med eller ansvar for i praktikken, påpeger forskeren. De opgaver er derfor helt nye og kan føles som en meget stor mundfuld for nyuddannede lærere. Fx eneansvaret for at planlægge undervisning, relationsarbejdet med eleverne og inklusionsarbejdet i praksis.

”Kerneopgaven føles derfor som en stor opgave i sig selv for de nye lærere. Og rundt om den i forvejen store kerneopgave med selve undervisningen, ligger så alle mulige andre opgaver som fx samarbejdet med kolleger og ikke mindst forældresamarbejde, som kun hver fjerde nyuddannede lærer oplever at være klædt på til,” siger Kari Kragh Blume Dahl.

Blandt andet derfor tager mængden af opgaver, man som ny lærer skal balancere, pusten fra mange.

Oven i det kommer der mange krav, som bliver stillet til skolen udefra, og som også gennemsyrer hverdagen som lærer:

”Skolen er i dag drevet af en tidsstyret, topstyret og økonomistyret logik. Skolernes, elevernes og lærernes indsats bliver målt og vejet med prøver og tests, en række centralt fastsatte læringsmål og en tidstyret logik. Men den pædagogiske opgave, som lærerne står med, er meget svær at tidstyre, og du kan ikke rammesætte den til one-size-fits-all, for der er bare utroligt stor forskel på, hvor lang tid fx en forældresamtale tager eller hvor meget energi, der skal lægges i fx en klasse med mange børn i udsatte positioner. Og det presser lærerne ekstra meget, når de selv bliver styret med den her tidslogik oppefra,” forklarer hun.

”Det kan måske være hjælpsomt at tænke sig selv som en lærer, der leverer good-enough-teaching.”

Kari Kragh Blume Dahl

Spændt ud mellem to dilemmaer

Kari Kragh Blume Dahl pointerer, at den tids-, top- og økonomistyrede skole stiller de nye lærere i et grundlæggende dilemma med to yderpoler: De kan enten vælge at lægge den tid i opgaverne, som de nu tager at lave og løbe meget stærkt og bruge aftener og weekender på lærerarbejdet. Eller også kan de gå på kompromis med opgaveløsningen og nå opgaverne inden for tidsrammen, så godt som de nu kan.

”Sat på spidsen må lærerne gøre op med sig selv, om de vil forfølge deres professionelle idealer og også arbejde i deres fritid, eller om de vil arbejde mellem 8 og 16 og gå på kompromis med deres idealer,” forklarer hun.

Og netop dén kamel med at gå på kompromis med idealerne er særligt svær at sluge netop i lærerprofessionen:

”Vi skal huske, at de allerfleste lærere er startet på netop læreruddannelsen, fordi det at være lærer er et drømmejob for dem. De ønsker at tage en vigtig opgave på sig og gøre noget godt for andre mennesker og for samfundet. De har kort sagt nogle professionelle idealer, som så bliver afmonteret af nogle af de logikker, der er i skolen,” forklarer hun.

Derfor er det heller ikke nødvendigvis frivilligt, når lærere vælger at stoppe igen i skolen.

”Det er langt mere dybfølt for mange. Det bliver en nødvendighed at stoppe, fordi de ikke kan få arbejdet til at hænge sammen og være den lærer, de gerne vil være.”

OTTE TING SOM KAN GIVE NYE LÆRERE HOVEDBRUD

  1. Hvordan holder jeg fast i motivationen i arbejdet?

  2. Hvordan vælger jeg den rigtige skole?

  3. Hvordan klarer jeg en stor og kompleks mængde opgaver?

  4. Hvordan planlægger jeg min undervisning?

  5. Hvordan klarer jeg de digitale udfordringer?

  6. Hvordan arbejder jeg med inklusionsudfordringerne?

  7. Hvordan håndterer jeg forældresamarbejdet?

  8. Hvordan får jeg mest ud af samarbejdet med mine kolleger? 

Kilde: Overlevelsesguide til nye lærere

Afliv praktikantbordet

Men samfundet har brug for lærerne, og derfor kan vi ikke bare trække på skuldrene og sige ’det var da ærgerligt’. Problemet løser ikke sig selv. Så hvad gør vi?

”Vi må for det første forstå, hvad problemet er for de nye lærere, der får job på skolerne. Det er jo blandt andet det, vi gør med bogen,” siger Kari Kragh Blume Dahl.

På de lidt over 200 sider i Overlevelsesguide for nye lærere er der gode råd til både skoler og lærerne selv. En rød tråd er, at nye lærere har brug for rygdækning. De skal være en del af et fagligt fællesskab, hvor de som nye lærere kan sparre med kolleger om, hvordan de løser opgaverne fx med organisering eller forældresamarbejde. Så der er brug for nogle længerevarende og mere organiserede tiltag end en nøgleudlevering og en rundtur i sløjdlokalet.

”Det er ikke nok at tage imod nye lærere med en 45-minutters intro og en rundvisning. Der er brug for nogle formelle strukturer og længere indslusningsforløb, hvor de nye lærere bliver hjulpet ind i arbejdet. Og der er brug for at etablere grupper eller fora, hvor nye lærere kan få hjælp og sparring til fx at prioritere opgaver, læsse af og få gode ideer sammen,” siger Kari Kragh Blume Dahl, som understreger, at det ikke behøver være de ældste og mest erfarne lærere, der bliver mentorer for de nye. Det kan være lige så givtigt at sparre med relativt nye lærere i et fagligt fællesskab.

Og koblingen mellem nye og lidt mere garvede i lærerfaget kan passende laves allerede, når de lærerstuderende er i praktik.

”Når jeg kommer ind på et lærerværelse, ser jeg tit, at praktikanterne sidder ved et bord for sig selv – ikke sammen med lærerne. Men mødet med den ægte praksis er en del af løsningen, og det begynder allerede i praktikken. Vi ved, at professionelle fællesskaber skaber identitet, mening og øger kompetencerne hos lærerne,” siger hun.

At være en god nok lærer

Kari Kragh Blume Dahl understreger, at både de lærerstuderende og de nye lærere har stor værdi for skolerne, fordi de kommer med en masse nye ideer, viden og metoder om det pædagogiske og didaktiske. Det skal skolerne huske, og det skal de nye lærere også huske selv.

”Sat på spidsen må lærerne gøre op med sig selv, om de vil forfølge deres professionelle idealer og også arbejde i deres fritid, eller om de vil arbejde mellem 8 og 16 og gå på kompromis med deres idealer.”

Kari Kragh Blume Dahl

Der kan godt være en tendens til, at man som ny lærer knækker halsen på at ville være perfekt eller i hvert fald en supergod lærer fra dag ét. Men ro på, siger Kari Kragh Blume Dahl. For det er også helt okay at være en god nok lærer. Hun henviser til udviklingspsykologen Donald W. Winnicott, der i 1965 lancerede begrebet the good-enough-mothering. Han plæderede for, at det at stræbe efter at være den bedste eller den perfekte mor eller omsorgsperson kan være problemfyldt for både omsorgsperson og barn. For måske er det nok, at være god nok. Og netop den tankegang kan også hjælpe nye lærere i skolen, pointerer Kari Kragh Blume Dahl.

”Det kan måske være hjælpsomt at tænke sig selv som en lærer, der leverer good-enough-teaching. En lærer, som prioriterer og gør det, der er tid til og mulighed for, men som også kan sige ’stop’ og ’pyt!’ og ’nu har jeg gjort det så godt, som det var muligt’. For på den måde kan man også som lærer bevare sine drømme og idealer om det at være lærer,” siger hun.

Men hvis det skal lykkes, har de unge lærere igen brug for nogen at spille faglig bold med og nogle faglige fællesskaber, hvor de kan drøfte alt fra ’er det rimeligt, at jeg skal bruge en time på at skrive Aula-beskeder med Noahs mor?’ til ’hvordan kan jeg planlægge mit undervisningsforløb om Kim Fupz Aakeson?’.

SMÅ SKRIDT SOM KAN HJÆLPE NYE LÆRERE TIL AT LANDE BEDRE I SKOLEN

  • Læreruddannelserne kan med fordel undervise mere i de ting, vi ved, at de fleste nye lærere synes er svært i lærerjobbet, fx forældresamarbejde. 

  • Praktikforløbene skal i højere grad indrettes på en måde, så de studerende kommer tættere på hverdagen som lærer, tættere på lærerne og opgaverne på skolen fx skole-hjem-samarbejdet.

  • Skoleledelser skal lave en mere klar og håndholdt plan for, hvordan nye lærere kommer godt ombord på skolen. Det kan være en god ide at etablere faglige netværk, hvor nye lærere kobles sammen med kolleger, som de kan drøfte tvivl og dilemmaer med. 

  • De nye lærere kan stå stærkere, hvis de sætter sig ind i hvilke problemer, andre nye lærere oplever og hvordan de har løst dem. Det kan handle om alt fra at vælge en skole med en kultur, der passer til ens værdier og ønsker, til konkrete tip til kollega- og forældresamarbejde.​​​

Kilde: Overlevelsesguide til nye lærere

Du er ikke alene

Faglige fællesskaber kan hjælpe de nye lærere til at indse, at de ikke er de eneste, der har udfordringer. Og netop den funktion har bogen Overlevelsesguide for nye lærere også, lyder det fra Kari Kragh Blume Dahl. Hun siger:

”Som ny lærer er det rart at vide, at man ikke den eneste nye lærer, der oplever de her udfordringer. Og så har problemstillinger det med at blive nemmere at tackle og løse, når man forstår, hvad der er på spil. Det er det, vi håber, at bogen kan bidrage med,” siger Kari Kragh Blume Dahl.

Og så kan bogen måske også hjælpe nye lærere med selv at navigere det rigtige sted hen i deres arbejdsliv fra starten. Der kan nemlig godt herske en oplevelse af, at en skole bare er en skole, forklarer hun. Men sådan er det langt fra. Skolekulturen på én skole kan være milevidt fra kulturen på naboskolen.

”Som ny lærer kan det være godt at gøre sig nogle overvejelser om, hvordan skolekulturen er på den skole, man søger job på. Hvor fasttømret er kulturen? Er ledelsen opbakkende eller patroniserende? For en skole er ikke bare en skole, og det kan være godt at tænke igennem, hvad det er for en skole, man har lyst til at være en del af,” siger hun.

GRÆNSELØS LÆRERMANGEL

  • Det er ikke kun skoler i Danmark, der har udfordringer med at rekruttere lærere. Vores naboer i Sverige og Tyskland står med endnu mere massive problemer. Kari Kragh Blume Dahl er del af det fælleseuropæiske forskningsprojekt WATS up – What About Teacher’s Shortage, som er finansieret af Det Svenske Forskningsråd. Her forsøger forskere fra Sverige, Tyskland, Finland og Danmark på tværs af landegrænser at finde svar på, hvad der ligger bag lærermanglen i landene.
  • I nogle regioner i fx Tyskland og Sverige er lærermanglen så grel, at man må aflyse timer. I Sverige er der skoler, som er næsten affolkede for lærere. I nogle kommuner har kun halvdelen af lærerstaben på skolerne en læreruddannelse.

Kilde: Kari Kragh Blume Dahl

Læs mere

Kari Kragh Blume Dahl, Per Fibæk Laursen og Bent B. Andresen: Overlevelsesguide til nye lærere, Dafolo 2022.

KARI KRAGH BLUME DAHL

er lektor ved DPU, Aarhus Universitet. Hun forsker i læreruddannelse, skole, de professionelle og forholdet imellem professionel person og organisation. Hun underviser på Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi samt på Masteruddannelsen i trivsels- og ressourcepsykolog.



NR. 102

TEMA: BRUGBAR PÆDAGOGISK FORSKNING

OKTOBER 2022