Del af noget større

I projektet argumenter vi for, at kunsten skal kunne bruges på en legende måde. Det handler om at følge børnenes spor i de kunstneriske aktiviteter; om ’at gå forrest og følge børnene’, som en af kunstnerne i LegeKunst, sangeren Yasmin Elvira Steenholdt, har formuleret det. At gå forrest vil sige, at man inviterer til at lege eller byder ind med noget i legen. Det kan være en idé til en leg eller et kunstnerisk udtryk i form af fx en sangtone eller en positur. At følge børnene vil sige, at man er åben for, hvad der sker i legen. Det handler om at være opmærksom på, hvad børnene griber og gentager, hvad de synes er sjovt at lege og bidrager med.

”Legen er som skabt til dannelse, da legen adskiller sig fra virkeligheden og hverdagen og etablerer en større fantasiverden med andre regler.”

Lars Geer Hammershøj

Sans for ’øjeblikkets intelligens’

Det særlige ved projekt LegeKunst er måden, man arbejder med kunst og kultur i en legekontekst på. For det første er der ikke tale om enkeltstående begivenheder, men derimod om forløb bestående af mellem seks og tolv møder mellem dagtilbud og kunstner eller kulturinstitution. For det andet er der tale om et samskabende projekt i den forstand, at alle er med til at skabe og deltage i aktiviteterne, og alle leger med – også forskerne.

I virkeligheden er hemmeligheden, at det at gå forrest og følge børnene afspejler legens interaktion, det er en form for ping pong mellem deltagerne, hvor man skiftes til at komme med og bygger videre på hinandens idéer og impulser. For at kunne indgå i denne ping pong-interaktion kræver det, at man grundlæggende forholder sig åben til, hvad der sker i legen, og er åben både over for sine egne og de andres idéer og impulser. Som Yasmin har formuleret det i en af LegeKunsts podcasts, så handler det om at have sans for ’øjeblikkets intelligens’.

”Leg og kunst ligner hinanden ved at være aktiviteter, der netop er karakteriseret ved at foregå i frihed, være formål i sig selv og forudsætte åbenhed over for, hvad der sker.”

Lars Geer Hammershøj

Pointen er, at heri ligner legen og kunsten hinanden. Også kunstneren bliver nødt til at forholde sig åbent til verden og sit materiale, hvis vedkommende vil skabe kunst. I LegeKunst-forløbene handler det derfor om, at kunstneren bruger sin kunstneriske åbenhed på en legende måde, hvilket vil sige at have fokus på, hvad børnene og man selv synes er sjovt at lave og lege.

Paradokset er, at kunst og kultur kan fremme leg og dannelse, men uden at blive reduceret til et middel til pædagogiske mål. Kunst lader sig ikke instrumentalisere, da kunst per definition er en aktivitet, der er fri, og som er formål i sig selv.

Leg og kunst ligner hinanden ved at være aktiviteter, der netop er karakteriseret ved at foregå i frihed, være formål i sig selv og forudsætte åbenhed over for, hvad der sker. Det er med andre ord, fordi disse aktiviteter er af samme natur, at de kan påvirke og fremme hinanden og samtidig være dannende.

Legen er som skabt til dannelse

Dannelse handler om at blive menneske ved at blive del af og gøre erfaringer med en større verden. For børn i dagtilbud udgøres den større verden af de konkrete voksne, de møder, og de nære omgivelser, de er i. Derudover danner børn sig også gennem større verdener, som de selv finder på. Det er det, der sker i legen.

Legen er som skabt til dannelse, fordi den giver mulighed for at gøre utallige erfaringer med at være del af en større verden i form af fantasiuniverset og at forestille sig at være en anden og være sammen med andre på anderledes måder, fx ved at lege stor pige i en far-mor-børn-leg.

Kunst og kultur kan fremme leg og dannelse, fordi kunst og kultur formår at udvide og forstærke legen. Det sker for det første ved, at børnene får udvidet deres legerepertoire ved at blive præsenteret for og gøre erfaringer med generelle æstetiske formsprog og materialer og specifikke kunstneriske og kulturelle udtryk.

For det andet sker det ved, at legesituationen forstærkes ved, at kunstneren bruger sin kunstneriske åbenhed i legen, og ved at kunstneren spiller ind med sin kunstneriske person i legen og sine personlige kunstneriske aktiviteter.

Det taler både for, at børn i dagtilbud bør møde kunstnere og kulturformidlere, og for at de æstetiske og kreative fag bør få en central plads på pædagoguddannelsen.

Nul undervisning i musik på pædagoguddannelsen

Kunst og kultur fremmer altså leg og dannelse, og af samme grund er det uheldigt, at de æstetisk og kreative fag er blevet systematisk nedprioriteret de seneste år på pædagoguddannelsen.

I 1980’erne var det for eksempel obligatorisk for pædagogstuderende at have mindst 132 timers undervisning i musik, i dag er tallet 0. Der er heller ingen obligatorisk undervisning i at lære at lege, selvom det er børns foretrukne måde at være i verden sammen med andre på, og selvom børn som regel elsker at lege med voksne.