DPU

Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Introduktion

Efterspørgslen på evidens synes at vokse i disse år, både inden for medicin, såvel som inden for socialarbejde, uddannelse og pædagogik samt en række andre felter. Forskere, politikere og praktikere synes i tiltagende grad at interessere sig for at sikre, at praksis hviler på den bedste tilgængelige viden inden for de respektive områder. En sådan praksis betegnes ofte som evidensinformeret praksis. I denne udvikling ligger samtidig en overordnet målsætning om at koble praktikere og vidensproducenter tættere sammen således, at forskningsviden blive stillet til rådighed for praktikere, og bliver samlet og produceret efter de behov, der findes i praksis.

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning blev etableret i efteråret 2006 på Danmarks Pædagogiske Universitet - nu DPU, Aarhus Universitet.

Vores opgave er at fremme evidensinformeret praksis blandt lærere, pædagoger og undervisere i uddannelsessystemet fra dagtilbud og folkeskole til ungdomsuddannelser og lange videregående uddannelser. Sagt på en anden måde: Clearinghouse skal finde, samle og formidle den bedste tilgængelige empiriske viden om forskellige fænomener inden for uddannelse og pædagogik. Det vil først og fremmest sige at finde svar på de spørgsmål og udfordringer, politikere og praktikere stiller, oplever og observerer ude i praksisfeltet. Det kunne for eksempel være:

  • Hvilke lærerkvalifikationer fremmer elevlæring?
  • Hvilke konkrete indsatser/metoder fremmer elevers tidlige læsekompetencer?
  • Hvordan kan testdata anvendes til at fremme trivsel og faglighed i folkeskolen?
  • Hvilken ny viden om kvalitet i dagtilbud er der blevet produceret de sidste 2 år?

Den viden, der bliver indsamlet, vil ofte omhandle virkningen af metoder/tilgange/indsatser, der allerede anvendes i praksisfeltet, men hvor virkningen måske endnu ikke er empirisk forankret i tilstrækkelig grad. Den kan også handle om helt nye metoder/tilgange/indsatser, der endnu kun anvendes på forsøgsstadiet eller i kontekster, som er meget forskellige fra vores egen. Ved at samle, vurdere, syntetisere og formidle al denne viden stræbes der efter at bidrage til at skabe god undervisning, uddannelse og pædagogik på et evidensinformeret grundlag med gode og videnskabeligt underbyggede metoder.

Ved lærere, pædagoger og undervisere da ikke allerede, hvad der er god undervisning? Ved uddannelsespolitikere i Folketinget og de ansvarlige i kommunerne ikke, hvad der er god uddannelsespolitik? Et langt stykke hen ad vejen gør de, men vores viden udvikler sig. Nye pædagogiske metoder kommer til, og nye forskningsresultater sætter spørgsmålstegn ved etableret viden.

De sidste 40 år er mængden af tilgængelig uddannelsesforskning vokset konstant. I slutningen af 1960'erne indeholdte den største internationale database ERIC i USA knap 55.000 offentliggjorte undersøgelser og videnskabelige artikler om uddannelse. I dag er det tal vokset til knap 1,6 mio. Derfor har både praktikere og politikere behov for hjælp til at følge med i udviklingen inden for ny viden.