Hvad ønsker vi at få at vide?

Arten og kvaliteten af skandinavisk forskning i året 2007 i
institutioner for de 0-6-årige (førskolen) gennem en forskningskortlægning og forskervurdering.

Hvem ønsker at vide det og hvorfor?

Opgaven er bestilt af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).
EVA skal på basis af den gennemførte forskningskortlægning
og -vurdering anvende resultatet til udarbejdelse af en årsrapport
om dagtilbudsområdet i Danmark, hvor især nye
forskningsmæssige udviklingslinjer og fund betones. Samtidig
ønsker EVA på længere sigt at opbygge en database om
forskning i institutioner for de 0-6-årige (førskolen). Data fra
det her gennemførte projekt vil efter nærmere aftale indgå i
denne base.

Hvad fandt vi frem til?

At der i år 2007 blev publiceret 54 undersøgelser om institutionsforskning for de 0-6-årige, nemlig i Danmark 10, Norge
14 og Sverige 30 ? deraf 46 som værende af god videnskabelig
kvalitet.

Kun få studier fokuserer på, hvad man traditionelt har set
som kerneopgaverne for institutioner for de 0-6-årige, nemlig
leg og omsorg, mens interessen for at studere læring
blandt mindre børn tilsyneladende er i vækst. Sidste års store
interesse for det professionelle personale i institutionerne er
stadig levende, men i år er opmærksomheden på børnene
og interessen for at studere samspil, sammenhænge eller relationer
styrket.

Et flertal af undersøgelserne er kvalitative, mens en mindre
del inddrager kvantitative metoder. Anvendelsen af mere
9 avancerede statistiske metoder er sjælden og longitudinelle
undersøgelser mangler i udpræget grad. I år angives langt
færre studier end sidste år at interessere sig for ?what works?,
ligesom antallet af interventions- og implementeringsstudier
(programevalueringer) er ringe.

Hvad er implikationerne?

Forskningen: For de kvalitative studiers vedkommende ligger
udfordringerne i at være mere eksplicit ved valg af forskningsdesign
og metodologiske vinkler. For kvantitative studier gælder,
at de kunne reflektere nærmere over, hvilke perspektiver
og interesser, der er repræsenteret i studierne, og hvor detaljeret
og nuanceret et billede af forskningsgenstanden, der konstrueres.
Kompetencen til at arbejde med mixed method er en oplagt udviklingsopgave.

Forskningspolitikken: Der er stadig behov for undersøgelser,
der tager udgangspunkt i børnenes liv og samliv med hinanden
og med de voksne i institutionerne. Der er også behov for
undersøgelser om børns sundhed og trivsel og for undersøgelser,
der inddrager forældrene. Endvidere for undersøgelser om udsathed, social selektion, in- og eksklusion, og for undersøgelser, der også mere langsigtet kan vise konsekvenserne af bestemte indsatstyper. Endelig ønskes flere longitudinelle undersøgelser og flere større og længerevarende forskningsprojekter.

I 2007 som i 2006 repræsenterer førskoleforskningen
i meget høj grad forskning udført af enkeltforskere.
Forskningskortlægningen: Der ønskes en fortsat udvikling af
forskningsvurderingssystemer, som dynamisk kan rumme en
bred vifte af forskningstemaer og forskningsdesign, der er
sensitive over for såvel kvalitative som kvantitative studier og
mixed method, og som er i stand til at gribe forandringer af
forskningsmæssig, metodisk, teoretisk og videnskabsteoretisk
art.

Hvordan kom vi frem til disse resultater?

Projektet har haft tre hovedfaser: Først søgte vi i alle relevante
kilder efter forskning, som er udkommet i året 2007. Derpå
sorterede vi de fundne undersøgelser for at sikre, at kun relevante
undersøgelser blev medtaget. Så trak vi de relevante
data ud af undersøgelserne bl.a. ved hjælp af et it-software
udviklet ved London Universitet. Endelig blev de relevante
undersøgelser sorteret og sammenlignet og på den måde
kortlagt og vurderet.

Hvor kan man finde mere information?

Undersøgelsen indgår i Evidensbasen, som Dansk Clearinghouse
for Uddannelsesforskning har etableret, se:
www.dpu.dk/clearinghouse. Her kan man også finde et link til det forskningsgrundlag, Konceptnotatet, som styrer forskningsprocessen i Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning.