DPU

TIMSS 2007

Resultater fra TIMSS 2007

Voldsomme forbedringer fra 1995 til 2007
TIMSS har en effekt i forhold til pensumplanerne, altså det fagdidaktiske niveau. Da Danmark første gang deltog i undersøgelsen i 1995, klarede eleverne sig ret dårligt. Næste gang, i 2007, så vi voldsomme forbedringer: Da var eleverne blevet næsten et klassetrin bedre. Noget er altså sket i perioden 1995-2007, men præcis hvad står lidt hen i det uvisse. Vi har en formodning om, at eleverne klarede sig dårligt i 1995, fordi eleverne havde en svag interesse for matematik og naturfag, og fordi lærerne var usikre på, hvilke krav de skulle have til eleverne.

Efter TIMSS 1995 ville man sætte ind over for børns interesse for naturfag, så der har været stigende fokus på at styrke børns interesse. TIMSS 2007 har blandt andet kastet lys over en viden om, at den indsats, som blev iværksat efter 1995, har virket i de små klasser. Undersøgelsen har også peget på, at det er vigtigt at sætte noget i gang, så interessen for matematik og naturfag vedligeholdes hos de ældre elever.

Kort faktuel oversigt over hovedresultaterne fra TIMSS 2007

  • TIMSS 2007 Trends In International Mathematics and Science Study er en
    international komparativ sammenligning mellem elevpræstationer i fagene
    matematik (MAT) og naturfag (NAT).
  • Danmark deltog senest i TIMSS 1995. TIMSS undersøgelserne har været
    gennemført regelmæssigt siden 1960?erne og har alle årene været planlagt og styret af IEA, International Association for the Evaluation of Educational
    Achievement.
  • I denne TIMSS 2007-undersøgelsen deltager Danmark med elever fra 4. klasse fra 137 skoler.
  • TIMSS-scores som mål for elevfærdighederne er sat til et gennemsnit på 500 point internationalt med spredning=100, dvs. tal fra ca. 300 til ca. 700.
  • 37 lande deltager.
  • Danske elever er bedre end gennemsnittet, MAT=523 NAT=517. Ti lande er bedre i MAT, 14 er bedre i NAT.
  • Danske elever er især gode til ?geometri? (Grafiske metoder) og "biovidenskab" (om levende ting).
  • Danske elever er bedre end norske (NOR) og svenske (SWE) elever, bortset fra SWE i NAT.
  • Danmark har flere elever over benchmark grænsen for ?god præstation?, 7%
    sammenlignet med internationalt (5%) og færre elever under benchmarkgrænsen for "dårlig præstation", 5% sammenlignet med internationalt (10%).
  • Danske elever har flyttet sig på skalaen over målte færdigheder med et beløb, der svarer til cirka et år.
  • Den negative sociale arv er ikke stærk i Danmark sammenlignet med NOR og SWE (jvf. resultater i PISA).
  • Skolestørrelse eller klassestørrelse har ingen betydning for niveauet af TIMSS scorerne (analyser på danske tal)
  • Samlet årligt tidsforbrug har ingen sammenhæng med niveauet af TIMSS-scorerne (analyser på internationale data)
  • Der er ingen kønsforskelle - bortset fra en lille i ?tal(teori) - i MAT til drengenes fordel.
  • Der er forskel på TIMSS-score-niveauerne for etniske contra danske elever, også efter korrektion mht. til socioøkonomi. Forskellen er efter korrektion ikke stor.
  • Der er forskel på TIMSS-score-niveauerne for tosprogede contra dansktalende elever, også efter korrektion mht. til socioøkonomi. Forskellen er voksende med voksende grad af ikke-dansk-tale i hjemmet.
  • Danske elever er generelt meget lidt positive over for MAT og NAT. Danske elever ligger her ekstremt internationalt; holdningen har i Danmark ikke sammenhæng med præstationsniveauet af TIMSS- scorerne.
  • Danske elevers selvtillid er i top sammenlignet med elever internationalt.
  • Danske elever har ikke meget hjemmearbejde i de to fag, og hvis de har det, er det især de svage elever, som laver det.
  • Danske lærere føler sig godt "klædt på" rent fagligt til at undervise i MAT og NAT, bedre end gennemsnittet af lærere internationalt og mest i faget MAT, hvor det drejer sig om over 90%.
  • Til gengæld synes danske lærere ikke, at deres arbejdsbetingelser er gode,
    betydeligt færre danske lærere har "høj" grad af accept af arbejdsbetingelserne sammenlignet med det internationale, og betydeligt flere danske lærere har tillige "lav" grad af accept af arbejdsbetingelserne.
  • Danske skoleledere mener, at de i gennemsnit har bedre adgang til at få dækket behov for resurser i forbindelse med undervisningen end internationalt.
  • "Skoleklimaet" betyder meget for elevernes TIMSS-score-niveau, jo bedre klima jo højere TIMSS-scores. Danske mål for skoleklima, set gennem lærere og skolelederes briller, ligger på linje med, eller lidt over det internationale niveau.

Læs mere om undersøgelsen

Pressemeddelelse: Danske 4. klasser er blevet et klassetrin bedre til matematik og naturfag
10. december 2008

Vis IEA´s hjemmeside