DPU

Aarhus Universitets segl

Dialogkonference om PPR 2024

  • 6. årlige dialogkonference om PPR 9. april 2024 i København

Om konferencen


På den sjette årlige dialog konference om PPR retter vi fokus på ambitionen om at tilrettelægge indsatser tættere på børnenes hverdagsliv og fællesskaber. Med afsæt i denne ambition eksperimenteres der i mange kommuner med at udvikle nye tværprofessionelle samarbejdsformer, nye indstillingsprocedurer, nye skabeloner og praksisser for at udarbejde Pædagogiske Psykologiske Vurderinger osv. Ofte er der tale om at mange parter skal arbejde sammen på tværs af forskellige institutionelle organiseringer, forskellige fagligheder og arbejdsopgaver i forhold til børnene. Hvordan lykkes vi med at tilrettelægge indsatser tæt på børnenes hverdagsliv og fællesskaber, så de bliver meningsfulde for både børn, forældre og fagprofessionelle? Hvad kræver det, at vi gør (anderledes) både i hverdagen i dagtilbud og skole, i samarbejdet mellem de professionelle i dagtilbud/skole og PPR? Hvor ligger barriererne, og hvordan kan vi overskride dem? Med konferencen ønsker vi at skabe rum for at udveksle erfaringer og diskutere konkrete udviklingsforsøg. Ikke mindst ønsker vi at rette fokus på, hvad der er på spil for både børn og voksne i det hverdagsliv, vi gerne vil tættere på.

Dialogkonferencernes formål er at bidrage til mere dialog og samarbejde mellem forskning og praksis og dermed danne baggrund for udvikling af nye forskningstiltag og inspirere til praksisudvikling.

Tid og sted


  • Tirsdag 9. april, 2023, klokken 9.30-16.30
  • Festsalen (A220), DPU, Aarhus Universitet, Tuborgvej 164, 2400 København NV