Mere dialog og gruppearbejde og mindre lærermonolog i dansk. Matematikundervisning tilrettelagt ud fra elevernes baggrunde, interesser og faglige behov. Åbne spørgsmål og flere visuelle materialer i naturfag. Mindre konkurrencesport og fitness og mere fokus på aktivitet og bevægelse i idræt. Høj prioritet til musik, billedkunst, håndværk og design. Elevinddragelse, undervisningsdifferentiering og opmærksomhed på, hvordan majoritetskulturen i en klasse og i et fag definerer spillereglerne i det skjulte.

Det er blot nogle få blandt forskningens mange bud på, hvordan man kan arbejde konkret med inklusion i folkeskolens fag. De udfoldes i den nye forskningsoversigt ’Inklusion i fagene’ i DPU og Nationalt Center for Skoleforsknings e-bogsserie Pædagogisk indblik, der gennemgår skandinavisk og international forskning om inklusion og eksklusion i fagundervisningen.  

Den følger op på forskningsoversigten ’Inklusion og eksklusion i undervisningen’ fra december 2021, der satte vores tilgang til inklusion under lup og i et overordnet perspektiv pegede på faktorer, der kan skabe inkluderende læringsmiljøer. Pointen i den nye forskningsoversigt er, at eksklusionsmekanismerne i skolen er forskellige, alt efter hvilket fag der undervises i.

”Opgaven med at skabe inkluderende læringsmiljøer må derfor tage afsæt i muligheder og udfordringer i de enkelte fag. Ved at knytte inklusion til fagundervisningen håber jeg, at forskningsoversigten kan være med til at give nyt liv til diskussionerne om inklusion, så de ikke bliver abstrakte og ideologiske, men forankres i konkret undervisningspraksis. Oversigten kan understøtte en inklusionsforståelse, der tager udgangspunkt i og afspejler lærernes arbejdssituation som professionelle, der er ansat til at undervise bredt sammensatte børnegrupper i bestemte fag,” siger Lotte Hedegaard-Sørensen, lektor ved DPU, Aarhus Universitet, der har udarbejdet begge forskningsoversigter om inklusion.

Hun tilføjer:

”Ambitionen med forskningsoversigten er dybest set at forbinde to dagsordner, som ofte er adskilte i skoledebatten- Den ene handler om, at børn skal lære noget fagligt, dvs. undervisning, mens den anden handler om, at alle børn skal deltage, lære, trives og udvikle sig, dvs. inklusion.”

God fagundervisning er inkluderende fagundervisning

Ifølge Lotte Hedegaard-Sørensen kommer inklusion ofte til at fremstå som ’den anden side’ af fagdidaktikken eller som noget, der handler om trivsel og sociale fællesskaber og derfor slet ikke angår den. Det forsøger forskningsoversigten at imødegå ved netop at udforske, hvordan inklusion kan forstås og praktiseres i undervisningen i bestemte fag.

”Hvis den didaktiske dimension, altså undervisningen i fag, ikke indgår i diskussionerne om inklusion, kan det cementere en udbredt, men uheldig forestilling om, at lærernes arbejde kan opdeles i forskellige adskilte aktiviteter, som de så varetager på forskellige tidspunkter og i forskellige sammenhænge. Nogle af disse kan fx angå undervisning og læring, mens andre kan angå det sociale fællesskab i klassen eller elevernes trivsel. Men vi må vende det rundt og se lærernes arbejde som et sammenhængende hele. Inklusion kan altså ikke adskilles fra fagdidaktikken, men må væves ind i den,” siger hun.

Forskningsoversigten anbefaler altså, at inklusion diskuteres i sammenhæng med fagdidaktik. Ellers får det den utilsigtede konsekvens, at bestræbelserne på at skabe inklusion kun retter sig mod de børn, der udpeges som ’unormale elever’, til forskel fra de børn, der udpeges som ’almindelige elever’. Men kernen i inklusion er at skabe god undervisning for alle børn.

”Udfordringen med at skabe inkluderende læringsmiljøer udspiller sig konkret i klasserummene, hvor lærere underviser elever i fag. Når diskussioner om fagdidaktik og diskussioner om inklusion afkobles hinanden, understøtter de ikke lærerne i at undervise i fag på måder, der skaber adgang for alle. Risikoen er et ensidigt fokus på læringsudbytte, og at inklusion fortrænges fra lærernes opmærksomhed. Men god fagundervisning er inkluderende fagundervisning – de er ikke hinandens modsætninger,” siger Lotte Hedegaard-Sørensen.

”Det muliges kunst”

Sammen med forskningsoversigten udgiver DPU en podcast, hvor Lotte Hedegaard-Sørensen fortæller om inklusion og eksklusion i skolen, og om hvordan ambitionen med at lave de to forskningsoversigter om emnet er at ’redde’ inklusionen. Dels ved at vise, hvordan inklusion kan og bør forankres i lærernes arbejde med at undervise i fag, dels ved at vise, hvor stor en opgave inklusion egentlig er, så der forhåbentlig kan indfinde sig en større ydmyghed over for opgaven, både blandt politikere og i uddannelsessystemet.

Derudover kan du høre inklusionspædagog Christoffer Eckhardt og souschef og pædagogisk leder Kirsten Hanne Hansen fortælle, hvordan de arbejder med inklusion på Øster Farimagsgades Skole i København. Som professionelle i skolen ser de det som deres opgave sammen med lærere, pædagoger og forældre at skabe mulighed for ægte deltagelse i de almene børne- og læringsfællesskaber for alle børn, uden at nogen oplever at blive placeret som ’det mærkelige barn ovre i hjørnet’. Børnene betragtes som medspillere, og ’børneinterviewet’ er derfor skolens vigtigste redskab, når alle skal blive bevidste om, hvordan de er tilstede i fællesskabet.

Blandt lærere og andet personale er der fokus på, at de skal undervise og agere ud fra den børnegruppe, de reelt møder, og ikke ud fra drømmen om de børn, de kunne have haft. I en klasse med 28 forskellige børn findes der ingen ’one size fits all’-opskrift på inklusion. Tværtimod kræver det, at undervisningen tilrettelægges dynamisk, og at man som leder på skolen anerkender, at de formelle krav til undervisningen ikke altid kan opfyldes. For inkluderende undervisning er det muliges kunst.