Af Marie Fugl

I England, hvor studierne er foretaget, er man bekymret over, at unge ikke er interesserede i traditionel politike, at de er socialt fragmenterede, og præget af moralsk underskud. Politikere håber, at man via uddannelsessystemet kan stramme op på de unges engagement som aktive medborgere, hvorfor man i 2002 skrev "citizenship education" ind i den engelske nationale læreplan.

Undersøgelser har imidlertid vist, at undervisningen i medborgerskab i praksis er ineffektiv og kun spiller en marginal rolle på de fleste skoler. De yngre generationer er meget aktive brug af IT-færdigheder. Kan det udnyttes i medborgerskabsundervisningen?

Konklusionen af Futurelabs systematiske review er, at det ikke er ligetil at importere de nye IT-værktøjer til klasseværelset. Mange unge finder de IT-baserede medborgerskabsmateriale - eksempelvis hjemmesider og spil - lidt "kiksede" og tager dem ikke alvorligt. Nogle studier viser endda, at unge mennesker er mere entusiastiske i forhold til traditionelle midler såsom rollespil, pennevenner, engagement i lokalmiljøet, skoleråd etc. Det, at medborgerskabsundervisningen er inkonsistent og ineffektiv på de fleste skoler, ændres altså ikke umiddelbart af, at man inddrager IT-redskaber.

IT og medborgerskab er et broget billede
En række mindre studier indikerer, at IT-baseret undervisning er et effektivt værktøj, der kan føre til øget refleksivitet, dialog og empati omkring global såvel som lokal forståelse for medborgerskab. Det har også vist sig produktivt når lærer og elever samarbejder om at producere materiale omkring medborgerskab. Men udover nogle specifikke "good practice" studier, er der ikke meget empirisk belæg for, at IT er effektivt til at promovere medborgerskab i undervisningen, og den generelle akademiske litteratur på området viser - i bedste fald - et broget billede. IT bliver i højere grad brugt til at præsentere end til at udvide den eksisterende viden, praksis og pædagogik.

De fleste studier viser også, at det er meget forskelligt, hvordan de unge tager imod den IT-baserede medborgerskabsundervisning, og at forskellene hænger systematisk sammen med, hvor kompetente og engagerede eleverne ellers er: De, der i forvejen er tunet ind på politisk og socialt engagement, er også rede til at benytte IT til deres formål. Hvorimod de, der ikke er engagerede på forhånd, ikke bliver det af, at de får nye teknologier til rådighed. De nye medier følger og faciliterer således de unges "offline" politiske og ikke-politiske interesser og identiteter.

Gode råd omkring IT-baseret undervisning
Det brogede billede betyder dog ikke, at man skal lægge IT på hylden i forhold til medborgerskabsundervisning, og forfatterne kommer med en række anvisninger til både skoler, lærere, producenter af indhold, politikere, forskere og til de, der udvikler læreplaner og studiestrategier:

• Til skolerne og lærerne hedder det: Det skal tænkes grundigt igennem, når man forsøger at importere de unges brug af populære IT-teknologier fra privatrummet til klasseværelset. Det kan let blive betragtet som et krampagtigt, anstrengt og søgt forsøg, som de unge står af overfor. De unges brug af IT og Web 2.0 er ustruktureret og præget af et frivilligt engagement, hvor de navigerer og fordyber sig i det, de selv finder interesse for. Et engagement og en brug, som et skolemiljø ofte ikke kan sætte rammerne om. Det skal dog ikke afholde skolerne fra, at uddanne deres elever via applikationer som MySpace, Facebook, etc. Især har en del unge et stort behov for at lære at forholde sig kritisk til medier.

• Udviklerne af læreplaner skal i højere grad tage udgangspunkt i det, der i forvejen er vigtigt for unge mennesker og i mindre grad forsøge at få de unge til at forholde sig til det politiske etablissements interesser og agendaer. Uden sådanne ændringer i læreplanerne vil IT-baseret medborgerskabsundervisning fortsat være henvist til et sidespor, lyder det i reviewet.

• For de, der producerer indholdet, software mv., gælder det om at bevæge sig ud over den passive præsentation af information og sætte fokus på at udvikle materiale, der lægger op til aktiv deltagelse og diskussion. Det kan for eksempel være "sociale simulationer", der stimulerer eleverne til at tage stilling til sociale spørgsmål, eller løsninger, der lægger op til, at eleverne selv skal skabe og kreere materiale. Producenterne af civile og politiske hjemmesider skal passe på ikke at behandle de unge som om, de var tungnemme, og der skal være tale om en ægte interaktivitet, hvor der bliver reageret behørigt på de unges bidrag, ellers finder de det meningsløst. Der lyder også en opfordring til, at indholdsproducenterne - når det gælder formen - tager ved lære af de kommercielle softwareprodcenter, ikke mindst når det gælder produktionen af online og multiplayer spil.

• Politikerne skal ikke tro, at en stigende adgang til information om medborgerskab i sig selv fører til, at de unge bliver bedre medborgere. I stedet skal de forsøge at adressere de områder, hvor det politiske system kommer til kort. Der udvikles civile kulturer på nettet, som i høj grad er politiske, men politiske i en bredere forstand end den formelle (parlamentariske) politik. Vi må udvide vores forståelse af, hvad der er "politik" til at gå ud over den ortodokse politiske agenda, som vækker ringe genklang hos nutidens unge, lyder konklusionen.

• Endeligt - lyder opfordringen til det akademiske miljø - skal der foretages grundige og generaliserbare studier af medborgerskabsundervisningen, der gør brug af hele spektret af metoder og undersøgelsesdesign. Den store interesse for medborgerskab og ITs muligheder har ikke ført til ret mange - hvis nogen - evalueringer eller undersøgelser med tilstrækkelig kvalitet. Evidensgrundlaget er langt fra robust eller grundig nok til, at man kan drage nogen endelige konklusioner.

Læs det engelske review her:
Selwyn, Neil (2007): "Citizenship, technology and learning – a review of recent literature". Futurelab, London Knowledge Lab, UK.