Af Marie Fugl

Selvom der er forskes meget i læringsstrategier, og der er evidens for en række forskellige teoretiske tilgange, har mange politikere og praktikere svært ved at fortolke og omsætte denne viden til praksis. Reviewet er tænkt som et led i at skabe afklaring på området og hjælpe undervisere og beslutningstagere til skabe de bedst mulige rammer for at eleverne "udvikler deres evne til at fokusere på deres læringsfærdigheder" og som "styrker deres muligheder for at tage ansvar for deres egen udvikling".

Struktur, klarhed, dialog og kapacitet
Ifølge reviewet er de mest effektive tilgange de, som eksplicit sætter opmærksomhed på læringsstrategierne og - teknikkerne - især når der arbejdes med strategierne på et metakognitivt niveau. Altså når der reflekteres over selve læringsprocessen. Derudover har de tilgange der er identificeret som effektive i reviewet en række fælles kendetegn:

• Der er tale om strukturerede opgaver, som fokuserer på specifikke, klare og eksplicitte metakognitive strategier og mål tilpasset emnet eller timen. For eksempel viser en af undersøgelserne i reviewet, at det virker effektivt at tegne et billede af hvornår et givent stadie af opgaven er succesfuldt opnået og kombinere det med en klar fastsættelse af, hvordan og hvornår en konkret opgave er færdiggjort.
• Der er afsat tilstrækkelig kapacitet og ressourcer i undervisningen til, at lærer og elev kan udveksle tanker og erfaringer omkring aktivitetens formål
• Eleverne arbejder sammen i mindre grupper, hvor brugen af læringsstrategier artikuleres og diskuteres
• Der er indbygget mekanismer i undervisningen, der fremmer at man løbende får checket, at der er en gensidig forståelse af, hvad målene er for læringen - dette gælder både eleverne i mellem og mellem læreren og eleven.
• Der er plads til, at læreren kan give eleven feedback i forhold til den konkrete opgave.

Fokuser på indsats - ikke kapacitet
For at ovenstående strategier kan fungere med succes, er der imidlertid en række forhold, der er nødvendige:

• Underviseren må både have en stor viden om det givne emne og en god didaktisk forståelse. Derudover må underviseren være sensitiv overfor hvilke behov de forskellige elevtyper har, og hvilke strategier, der passer godt til disse.
• Underviseren skal have et repertoire af forskellige praktiske redskaber og strategier til at guide eleven. Underviseren må også være god til at give feedback til eleven.
• Både lærere og elever skal være indstillede på og villige til at engagere sig i dialog og forhandling om intentionen og formålet med en bestemt lærings- og undervisningsaktivitet.
• Det bør være udviklingen af elevens indsats og ikke kapacitet der fokuseres på i læringsprocessen. Eleven skal hjælpes til at vælge en passende strategi.

Læring er mere end mestring af specifikke færdigheder
Forfatterne påpeger, at der er en spænding mellem de tilgange, som har et kortsigtet perspektiv, og som lægger vægt på konkret indhold - fx at lære at mestre specifikke færdigheder - og de der har et mere langsigtet perspektiv, og som lægger vægt på proces - tilgange, der fokuserer på hvordan eleverne "lærer at lære".

Hvilke fremgangsmåder, der er mest effektiv afhænger derfor af, om ens syn på læringsfærdighederne er indholdsfokuseret eller et procesfokuseret - og om der er tale om lang eller kortsigtet perspektiv. Direkte instruktion vurderes at være det mest effektive, hvis målet er at få eleverne til at mestre konkrete færdigheder. Metakognitive eller strategiske tilgange er derimod mere effektive hvis målet er en mere langsigtet forbedring af elevernes konceptuelle forståelse. Hvis der fokuseres snævert på at instruere eleven i en bestemt færdighed - eksempelvis matematik, så styrker man altså ikke nødvendigvis elevens duelighed i at tilegne sig læring og viden.

Gør indlæringsfærdighed til selvstændigt felt
På baggrund af reviewet anbefaler forfatterne:

- At udvikling af indlæringsfærdigheder ekspliciteres som et selvstændigt element i de engelske nationale læreplaner.

- At der fokuseres på indlæringsfærdigheder i den direkte kontakt med eleverne, og at dette sker både i de tidlige skoleår og i forhold til ældre elever.

- At man kontinuerligt diskuterer de forskellige strategiers effektivitet i de forskellige kontekster.

- At der udvikles og evalueres strategier, der har til formål at støtte lærerne i at implementere læringsstrategier i klasseværelset - især på lang sigt og i større skala - for eksempel for hele skoler.

Fakta om rapporten:
1.379 referencer i databaserne vedrører indlæringsfærdigheder. Forfatterne har gennemgået disse og vurderet 140 rapporter relevante. 80 af disse er udvalgt efter en række kriterier og inkluderet i reviewet. Der er foretaget et dybdegående review af 10 af disse studier. To rådgivende grupper har været tilknyttet reviewgruppen - en med fokus på policy og en med erfaring og viden om praksis i skolerne.

Læs mere i rapporten:
Higgins S, Baumfield V, Hall E (2007) Learning skills and the development of learning capabilities. Report. In: Research Evidence in Education Library. London: EPPI-Centre, Social Science Research Unit, Institute of Education, University of London.