Af Michael Søgaard Larsen

Kravet eller ønsket om individualisering findes på alle niveauer i uddannelsesvæsenet overalt i verden. Det er dog ofte ganske vanskeligt at se, hvad der menes med, at undervisningen skal individualiseres, og hvilke effekter det er forbundet med. Giver individualisering bedre undervisning og bedre resultater for eleverne?

En ny analyse udgivet af Myndigheten för Skolutveckling i Sverige forsøger at samle eksisterende viden om spørgsmålet i lyset af, at individualiseringsbestræbelserne i den svenske skole i 1990'erne og efter årtusindskiftet fylder stadigt mere. Konkret har eleverne i denne periode fået øget indflydelse på deres egne læreprocesser. Noget overraskende synes dette at være forbundet med et lavere elevengagement for skolearbejdet. De fleste elever kommer også mindre i kontakt med lærernes direkte undervisning. Mange studier peger også på sammenhæng mellem en høj grad af individualisering og ringere studieresultater. Den øgede individualisering har også givet ændringer i undervisningsmiljøet i form af mere støj og vanskeligheder for nogle af eleverne med at koncentrere sig.

I analysen kastes også et kritisk blik på andre former for individualisering af undervisningen. Individualiseringsprojekter i den svenske skole i 1960'erne, 1970'erne og 1980'erne bestod i, at elever blev opdelt niveaumæssigt i forskellige grupperinger for, at undervisningen bedre kunne møde deres forskellige behov. Analysen kan ikke vise en direkte virkning på elevernes kundskaber af denne form for individualisering. Heller ikke den senere tids stærke satsning på individualisering via IKT har i sig selv givet bedre elevkundskaber. Selve undervisningens indhold og udformning synes at være det afgørende for kundskabsudviklingen.

Mange former for individualisering
Individualiseringsfænomenet har betydelig kompleksitet. De relativt negative resultater kan ikke entydigt anvendes til at fraskrive tilgangen. Analysen viser, at der findes mange forskellige former for individualisering.  Der skelnes mellem følgende typer:

• Indholdsindividualisering
• omfangsindividualisering
• niveauindividualisering
• metodeindividualisering
• hastighedsindividualisering
• miljøindividualisering
• materialeindividualisering
• vurderingsindividualiserin
• ansvarsindividualisering

Flere af de nævnte typer er tværgående. Det gælder omfangsindividualisering, hvor der kan være tale om individualisering for eksempel i et lille hjørne af et fag eller i hele faget (indholdsindividualisering). Omfanget af elevens eget ansvar (ansvarsindividualisering) kan forbindes med enhver af de andre typer. Det viser sig, at fordele og ulemper for det første er knyttet til forskellige individualiseringstyper. Fordele og ulemper fordeler sig også forskelligt i forhold til forskellige elevgrupper. Den samme individualiseringsform kan således være en fordel for nogle elever og ligefrem det modsatte for andre. Sigtet med individualisering og det grundlag hvorpå der vælges konkret individualiseringsform er ganske ofte uklart.

Forfatteren konkluderer, at synet på eleverne i den svenske skole har ændret sig fra vægtlægning på socialt og gruppemæssigt tilhørsforhold til vægt på individer. I pædagogisk henseende ses en forskydning fra mål til procedure. Undervisningen ses med den øgede individualisering som noget, der på sæt og vis udspiller sig på en mere privat arena. Også undervisningens indhold ser ud til at blive mere privat. Sådanne forhold accentuerer de ressourcesvage elevers udsathed. Når der bliver øget vægtlægning på ansvarsindividualisering, i slagordsform, ansvar for egen læring, bliver det sværere at høre til de svage i skolen. 

Baggrund og evidensvurdering
Myndigheten för Skolutveckling i Sverige udgiver serien Forskning i Fokus, der oftest, men ikke altid intenderer at give samlede fremstillinger af, hvad der vides på et felt. De er skrevet af enkeltpersoner fra den svenske uddannelsesforskning, der skaber en fremstilling på deres særlige ekspertisefelt.

Sigtet med dette arbejde beskrives som "at samle, opsummere og integrere viden om individualisering i skolesammenhæng."  Der er udgangspunkt og fokus på skoleforhold og uddannelsesforskning i Sverige, men der er nogen inddragning af international forskning. Der gives en analyse i oversigtsform af den faktiske brug af indvidualiseringsbegrebet i den svenske skoles historisk-retslige grundlag, herunder læreplanerne. Dette knyttes så til, hvad forskningen viser om feltet. Den her inddragne forskning forekommer relevant og dækkende, hvad angår den svenske del. Udenlandsk og international forskning er kun inddraget i mindre omfang. Dette begrænser styrken af den evidens, som rapporten kan præstere.

Rapporten
Vinterek, M. (2006). Individualisering i ett skolsammanhang. Stockholm: Myndigheten för Skolutveckling. (Forskning i Fokus nr.31). Lokaliseret 22/2 2007.