Af Torben Clausen

Unge lever gerne livet på kanten: Hurtige biler og stoffer hører til dagens uorden, i hvert fald i den offentlige bevidsthed. Vi forventer, at unge tager chancer, der ikke alle er lige smarte. Nu har den engelske regering nedsat en arbejdsgruppe, der skal reducere antallet af ulykker i den engelske befolkning, og det har fået en gruppe forskere til at indsamle evidens fra Storbritannien og andre lande for at fastslå sammenhængen mellem "tilskadekomst ved ulykker, risikobetonet adfærd og de sociale omstændigheder, som unge mennesker mellem 12 og 24 lever i".

Konklusionen på reviewet er klar og kommer næppe som en stor overraskelse: Risikobetonet adfærd er en del af unge menneskers kultur, og traditionelle informationskampagner får ikke de unge til at ændre adfærd. Til gengæld peger forskerne også på en overraskende konklusion: Den enkeltes risikable adfærd spiller ikke så stor en rolle, når unge mennesker kommer alvorligt til skade.

"Efter at have undersøgt evidensen med henblik på at optælle antallet af skader, der skyldes risikabel adfærd, må vi konkludere, at risikobetonet adfærd ikke ser ud til at være en brugbar måde at forklare langt den største andel af skader blandt unge mennesker." (Rapportens side 112)

Hvad er risikabelt?
Konklusionen bygger på data fra Storbritannien om unge menneskers skader som følge af alkohol, stoffer, trafik og sport. Disse data viser for eksempel, at illegale stoffer kun forårsager halvdelen af dødsfald blandt unge mennesker som følge af forgiftning. Den anden halvdel skyldes lovlige stoffer som lightergas eller medicin. Tallene viser også, at risikoen for at dø på grund af brug af ulovlige stoffer stiger, jo længere tid man tager stofferne, og risikoen for at dø som følge af ulovlige stoffer er større for aldersgruppen over 24. De lovlige stoffer forårsager også langt flere hospitalsindlæggelser end ulovlige stoffer. Den enkelte episode med brug af et ulovligt stof er således ikke nødvendigvis en så entydigt risikabel adfærd, som man kunne få indtryk af i medierne.

Det samme argument gør forskerne gældende for skader i trafikken. Data viser, at blandingen af alkohol og bilkørsel medfører øgede skader, men det gælder for alle aldersgrupper. Til gengæld har en anden undersøgelse vist, at den vigtigste årsag til at unge mennesker kommer til skade i trafikken er, at de "leger ude på vejen i weekenden".

Modstrid med tidligere forskning
Den konklusion strider imod anden forskning, der har vist sammenhæng mellem risikobetonet adfærd og tilskadekomst, hvilket forskerne eksplicit gør opmærksom på. Den er også overraskende i lyset af, at unge mennesker mellem 15 og 24 år er den gruppe i Storbritannien, der oftest kommer til skade ved ulykker. Pointen er imidlertid, at man ikke kan slutte direkte fra hvad samfundet ser som risikobetonet adfærd til de reelle årsager til, at unge mennesker kommer til skade. Derfor anbefaler forskerne, at man fokuserer mindre på individuel adfærd og ser mere på de sociale faktorer, der hænger sammen med en større risiko for ulykker. For eksempel viser forskning, at der er større risiko for at blive skadet i en ulykke, hvis man bor i et fattigt boligkvarter, uanset familiebaggrund. Traumatiske oplevelser i barndommen kan også øge risikoen for tilskadekomst ved ulykker senere i livet, fremgår det af rapporten (Rapportens side 20).

"De veje, der faktisk fører til skader, ser ud til at være langt mere komplekse og involvere interaktioner mellem personer og deres miljø, som ikke kan indfanges ved rent adfærdsmæssige forklaringer." (Rapportens side 112-3).

Det fører til den velkendte konklusion: Informationskampagner har kun begrænset eller ingen effekt i forhold til at få unge mennesker væk fra risikobetonet adfærd. Det behøver ikke være fordi unge ikke er modtagelige for sund fornuft, men de er under kraftigere påvirkning fra deres venner og øvrige faktorer i deres sociale miljø som for eksempel påvirkning fra den vennekreds, de er en del af.

Fakta om rapporten
Reviewet hører til i den komplekse ende af skalaen, både med hensyn til konklusioner og med hensyn til de kilder, der inddrages. Kilderne er:

• Forskning om relationer mellem risikoorienteret handling og tilskadekomst
• Britisk statistik om tilskadekomst hos unge fordelt på årsager
• Forskning, der har undersøgt unges oplevelse af risiko, handling og ulykker
• Internationale systematiske reviews om, hvad der virker ulykkesforebyggende

Der er foretaget omfattende søgninger efter studier. Rapporten er baseret på 84 kvalitetsvurderede studier. Både kvantitative og kvalitative studier er medtaget.

Link til rapporten:
Thomas J, Kavanagh J, Tucker H, Burchett H, Tripney J, Oakley A: "Accidental injury, risk-taking behaviour and the social circumstances in which young people live: a systematic review."
London: EPPI-Centre, Social Science Research Unit, Institute of Education, University of London, 2007.