DPU

PISA-undersøgelserne

PISA - Programme for International Student Assessment – er en undersøgelse, der gennemføres hvert tredje år af OECD. PISA vurderer ikke de unges kompetencer ud fra de samme klassetrin eller ud fra de specifikke nationale læseplaner, men sammenligner i stedet jævnaldrende unge på tværs af skolesystemer i de deltagende lande ud fra, hvor godt de unge kan bruge deres kunnen i forhold til udvalgte tekster fra det virkelige liv.

PISA gennemføres i Danmark af VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd og DPU, Aarhus Universitet.

PISA 2015 - Problemløsning i samarbejde

Rapporten ”PISA 2015 - Problemløsning i samarbejde” blev offentliggjort tirsdag den 21. november 2017. Rapporten påviser, at både danske piger og drenge ligger langt over det internationale gennemsnit, når det gælder problemløsning i samarbejde. Kun i 10 ud af 51 lande klarer eleverne sig markant bedre end de danske.

Materiale om PISA 2015 - Problemløsning i samarbejde

Kontakt

PISA 2015

Resultaterne af PISA 2015 blev offentliggjort 6. december 2016. For første gang ligger danske elever over OECD-gennemsnittet inden for alle de faglige områder, som PISA tester eleverne i: læsning, naturfag og matematik. Især i matematik har de danske 15-årige klaret sig markant bedre end sidst. Men uro i klassen er stadig et problem, der trækker præstationerne ned.

Materiale om PISA 2015

    Kontakt

     

    PISA 2012

     

    Resultaterne af PISA 2012 blev offentliggjort 3. december 2013. Undersøgelsen viser, at Danmark fastholder sit niveau nogenlunde i forhold til den forrige PISA-undersøgelse for tre år siden. Mens vi går en anelse frem i læsning, går vi en anelse tilbage i matematik og naturfag. De danske elever ligger fortsat lidt over det internationale gennemsnit i matematik men antallet af elever, der præsterer dårligt i matematik, er øget, samtidig med at topscorerne bliver færre.

    PISA 2009

    Fra Danmark deltog 5.924 unge under uddannelse i PISA 2009. Deltagerne var fordelt på 285 uddannelsesinstitutioner, og der deltager elever fra folkeskoler, frie grundskoler og efterskoler samt nogle ganske få elever fra ungdomsuddannelser. Danske elevers færdigheder i læsning og naturfag ligger fortsat på niveau med gennemsnittet for OECD-landene, mens niveauet i matematik trods tilbagegang stadig ligger over OECD-gennemsnittet. Det viser tallene fra PISA-undersøgelsen i 2009, hvor 400.000 elever i 65 lande har medvirket.

    PISA 2009 - Læsning af elektroniske tekster

    Danske elever ligger under OECD-gennemsnittet, når det gælder elektronisk læsning. De øvrige nordiske elever klarer sig bedre med Sverige og Island liggende over OECD-gennemsnittet og med Norge på gennemsnittet. Finland deltog ikke i ERA-testen.

    Danske elever er meget bedre til læsning på papir. Hvis man vægter de to typer af læsning, altså den papirbaserede og den elektroniske, lige meget og på den baggrund beregner en samlet læsescore som et udtryk for elevernes samlede læsekompetence, så rykker de danske elever ned fra at have været på OECD-gennemsnittet i den papirbaserede læsning til nu at ligge under OECD-gennemsnittet.

    PISA Etnisk 2009

    Tosprogede elever klarer sig stadig dårligt i Danmark. PISA Etnisk 2009 viser stor forskel på elever uden indvandrerbaggrund og elever med indvandrerbaggrund. Læs mere om betydningen af skolernes elevsammensætning og elevernes læsefærdigheder, hjemmebaggrund og skoleforhold.

    Northern Lights IV – Focus on reading

    PISA Northern Lights IV gennemgår de 15-åriges læsefærdigheder i de nordiske lande: Danmark, Færøerne, Finland, Island, Norge og Sverige. Rapporten ser også på forskelle i læsefærdighederne hos drenge og piger, hos de svage læsere og hos elever med- og uden indvandrerbaggrund. Desuden giver PISA Northern Lights IV en oversigt over udviklingen af skolesystemer og skolereformer gennem de seneste 20 år i de nordiske lande. Endelig forsøger forfatterne at forbinde udviklingen i de nordiske læseresultater med konkrete politiske initiativer og samfundsmæssige forandringer i almindelighed.

     

    15 matematikopgaver i PISA

    Rapport om, hvordan danske elever besvarer matematikopgaver i PISA-undersøgelserne. Rapporten er til viden, orientering og inspiration for matematiklærere og andre med interesse i grundskolens matematikundervisning.

    Download rapport (pdf)

    PISA København – Kompetencer hos elever i 9. klasse i København

    Den nye kørsel af PISA-undersøgelsen fra 2010 for København viser, at det især er de danske drenge, som klarer sig dårligere, hvorimod indvandrerdrengenes niveau er uændret. Opdeler vi eleverne på indvandringsbaggrund, ser vi, at de danske elever i både folkeskolerne og på de frie skoler opnår dårligere læseresultater. PISA København har set på 9. klasseelever i samtlige kommunens folkeskoler og i de frie skoler, som ønsker at medvirke. I undersøgelsen deltager 55 folkeskoler og 28 frie skoler.

     

     

     

    PISA Copenhagen – competencies in ninth-grade pupils in Copenhagen

    PISA Copenhagen studied ninth-grade pupils in all the state schools in Copenhagen and in the independent schools that wished to take part. The study included 55 state schools and 28 independent schools. PISA Copenhagen 2010 shows that Danish boys in particular are performing worse, while the level achieved by boys from an immigrant background is unchanged. With regard to pupils from an immigrant background, the Danish pupils in both state and independent schools achieved poorer scores in terms of reading results.